• 11-09-2020

Startskuddet til verdensmesterskabet for touringbiler WTCR med LIQUI MOLY

Det første løb i weekenden i Belgien med Hyundai N LIQUI MOLY Team Engstler

September 2020 – WTCR-fans har måttet væbne sig med tålmodighed: I weekenden begynder WTCR-verdensmesterskaberne endelig. Selvfølgelig er Engstler Hyundai N LIQUI MOLY teamet også med. Her arbejder olie- og additivspecialisten LIQUI MOLY for første gang inden for motorsport sammen med et fabriksteam.

Sammen med løbsteamet Engstler har LIQUI MOLY i mange år været med til nationale og internationale pendanter til verdensmesterskabet for touringbiler TCR. Der har også været et par deltagelser i WTCR-mesterskabet. I år bliver en komplet WTCR-sæson nu udfordret. På grund af Covid-19-pandemien starter den imidlertid med nogen forsinkelse først nu. WTCR-fans kan dog glæde sig til en travl løbskalender: 16 løb på to måneder.

For Engstler Hyundai N LIQUI MOLY teamt kører WTCR-veteranen Nicky Catsburg fra Holland og Luca Engstler fra Tyskland. Sidstnævne har trods sine kun 20 år allerede opnået flere podiumpositioner i TCR. Begge går til start i en Hyundai i30 N TCR.

Samarbejdet mellem Hyundai og LIQUI MOLY kan blandt andet ses på den meget synlige tilstedeværelse på bilerne samt på det faktum, at de to Hyundai i30 N TCR kører med olie fra LIQUI MOLY. Der er tale om Synthoil Racetech GT1 10W-60, en fuldsyntetisk olie, der er udviklet specifikt til brug på racerbanen.

LIQUI MOLY støtter ikke kun Engstler Hyundai N LIQUI MOLY teamet, men er også officiel partner for løbsserien WTCR. Derfor vil man ikke kun se det blå-røde logo på Hyundai i30 N TCR, men også på selve racerbanen.