"Massearbejdsløshed? Massefattigdom? Massegrave?"

Kære medarbejdere

Nej, vi taler ikke om et eller andet land i Afrika, men om New York. En vidunderlig by: Frihedsgudinden, Broadway, Manhattan – New York er et symbol på den frie verden, på kultur, på kunst, på tolerance og demokrati. I mine øjne er den dog i endnu højere grad et symbol på sammenhold, modstandskraft og evnen til altid at rejse sig igen og kæmpe videre – uanset hvor hårdt man falder. Massegrave hører ikke til i denne by. Men nu er de der. Præcis lige som overfyldte sygehuse, nødlazaretter i parker og kølelastbiler, der omdannes til lighuse. New York, byen, der aldrig sover, under et gigantisk ligklæde? Det er ikke til at forestille sig. Det er ikke til at fatte. Det er smertefuldt.

Vi har vidunderlige kunder i denne fantastiske by, forretningsvenner, der nu må holde fanen højt i denne katastrofale situation. Jeg læser om massegrave og får samtidig e-mails fra både kunder og kollegaer, der tappert, disciplineret og forhåbentlig meget forsigtigt passer deres arbejde, ikke bare i New York, men i hele USA. Og i dette kaos modtager jeg sågar stadig succesmeldinger fra denne hårdt prøvede by. Nogle gange er det triste ikke til at holde ud, men der er også glæde. Glæde fordi vores Liqui Moly-familie, som jeg ser det, fungerer og holder sammen – i USA og i hele verden!

New York klarer sig også denne gang. Hvis der er en by, der kan klare sig, så er det New York. Det tror og håber jeg. Det var i efteråret 1979. Jeg var 22 år gammel og på forretningsrejse i Canada og USA. Mit sidste stop var New York – der blev jeg overfaldet og berøvet… 

Det var min egen skyld – men siden har jeg aldrig været i New York... Jeg havde ikke rigtig lyst mere. Når alt det her er overstået, tager jeg af sted igen – til New York. Og så vil jeg bede en bøn foran Frihedsgudinden. Og derefter besøge vores kunder og kollegaer. :) 

God weekend

Jeres

Ernst Prost