• 17-02-2022

Ernst Prost: Maker, rebel, visionær og frem for alt menneske

Efter mere end 30 år hos smøremiddelspecialisten går den kendte direktør LIQUI MOLYs på pension som 65-årig

Hvad har den 1. oktober 1990 og den 22. februar 2022 til fælles for LIQUI MOLY? De markerer hver især en milepæl for den tyske motorolieproducent. Efter mere end tre årtier i menneskets og virksomhedens tjeneste går direktør Ernst Prost nu på pension.

"Banen er lagt. De seneste 31 år har vi skabt forandring og banet vejen for firmaet og for branchen," siger Ernst Prost. "Vi", det er Ernst Prost og Günter Hiermaier. Den 01.10.1990 skiftede de i fællesskab fra en producent af autoplejemidler, beliggende ved Donau, til den dengang lille virksomhed i Ulm. Ernst Prost startede som direktør for marketing og salg, og Hiermaier som salgschef for specialdistribution i Tyskland. "For mere end 30 år siden var han min lærling, sådan kaldte man eleverne dengang", siger Ernst Prost. "Vi var et makkerpar", husker den afgående direktør.

Nu går begge erhvervsmæssigt adskilte veje. Günter Hiermaier, som siden 2018 har været vicedirektør, vil fremover stå i spidsen for LIQUI MOLYs kompetence. "Vi har fjeret perlebryllup sammen. Men nu er det helt sikkert slut for mig", siger Ernst Prost med et glimt i øjet. "De sidste 30 år har været som at trække perler på en snor. Hver og en er en dyrebar skat som en del af min livsrejse."

Ernst Prost opnåede gennem hårdt arbejde sammen med sit team hos LIQUI MOLY at omdanne det lille additivfirma til det mest populære motoroliemærke i Tyskland, der er aktivt i 150 lande. Omregnet bogførte virksomheden en omsætning på 15 millioner euro i 1990 med 118 ansatte. Ved udgangen af 2021 var det 733 millioner euro og 1008 medarbejdere.

Indtil 1998 købte den uddannede mekanikersvend Ernst Prost med tiden flere og flere virksomhedsaktier af grundlæggerfamilien og blev administrerende direktør. På den måde reddede han virksomheden fra konkurs, og sikrede dusinvis af arbejdspladser. Iværksættelsen af motorolieforretningen satte skub i væksten. "Egentlig var det vanvittigt at træde ind i denne virksomhed. Pludselig er du som lille fisk i hajbassinet. I konkurrence med de største virksomheder i verden", fortæller Ernst Prost om sin daværende beslutning om at skabe et bredere grundlag for additivforretningens vækst. I 2006 fik virksomheden med opkøbet af mineralolieværkerne Meguin i Saarlouis en 100 % datter. Det markerede det endelige trin til den uafhængige motorolieproducent. I 2017 solgte Ernst Prost sine aktier til Würth-gruppen, men forblev dog ansat som direktør.

Ernst Prost var brandets ansigt udadtil. I begyndelsen var den karismatiske direktørs popularitet begrænset til branchen. Men også dette skulle ændre sig: På højdepunktet for den økonomiske krise i 2010 besluttede Ernst Prost sig for denførste TV-reklame i virksomhedens historie. Med det selvudviklede reklamespot vandt han ikke kun offentlighedens hjerter ud over Tysklands grænser, men også sølv ved den anerkendte reklamepris EFFIE i kategorien Automotive. Det er blevet til talrige priser og udmærkelser for blandt andet hans sociale ansvar og måden at lede virksomheden på. Lige til det sidste forblev han tro mod sin linje og afviste også statsstøtte og korttidsarbejde i den hårde coronatid. Han ansatte endda folk og styrede med millioninvesteringer – for egne midler, som han siger – mod krisen.

Ikke kun for "hans LIQUI MOLY" og medarbejderne indtog Prost stilling, men for eksempel også imod finansbranchens dominans samt for højere skatter for de rig, og for en forøgelse af mindstelønnen. Mediernes interesse blev vakt, og er det stadig den dag i dag. Interviews i trykte publikationer, radio og tv. Ifølge Der Spiegel var Ernst Prost i 2011 endda "entreprenøren med flest optrædener i tyske talkshows". Og fordi virksomhedsejeren Ernst Prost ikke er en mand af ord, men en handlingens mand, grundlagde han i alt tre almennyttige stiftelser af sin private formue.

Ernst Prost: "Det har været hårde, men tilfredsstillende år. Arbejde er min livseliksir, og LIQUI MOLY er mit livsværk. Det lægger jeg i de bedste hænder hos min ven Günter Hiermaier og hans team. Livet varer ikke evigt. Og derfor ser jeg endelig frem til et livsafsnit, der ikke længere er fremmedbestemt og stramt planlagt, men som giver frihed."