Vores avancerede olieproduktion

#Virksomhed

Konstant skiftende rammebetingelser og stigende krav til moderne smøremidler kræver kompetence på hele linjen. Det er godt, at vores oliefabrik i Saarlouis er optimalt placeret! Vi giver dig indblik med eksklusive videoer fra vores smøremiddel-kompetencecenter.

Forskning og udvikling

Fremtiden står på programmet i vores eget, topmoderne laboratorium. Vores team tager enhver teknisk udfordring op, arbejder på skræddersyede produkter og udarbejder individuelle problemløsninger.

Tænk altid et skridt videre – derfor står vi for innovationer som f.eks. specielle bilogiske produkter baseret på fornybare råvarer.

Det tætte samarbejde med vores kunder er en afgørende succesfaktor. Lytte, gennemtænke, gennemføre – en treenighed, som vi hele tiden bruger til at skabe nye banebrydende produkter og koncepter.

Vores team arbejder dagligt på at udvikle nye produkter og specialløsninger. Derfor spiller vi en vigtig international rolle inden for udvikling af motorolie, f.eks. med olier til Low Speed Pre-Ignition (LSPI) eller Fuel-Economy-olier, som reducerer brændstofforbruget.

For at forbedre de stadigt mere komplekse smøremidlers egenskaber i overensstemmelse med de højere krav, anvender vores eksperter blandt andet specielle additivpakker. Således indeholder en moderne motorolie 20 % til 25 % additiver, ved olier til erhvervskøretøjer yderligere 10 %.

Produktion made in Germany

Vores tanklagre har i dag en kapacitet på 18 mio. l basisolier, og vores råstof- og blandingsanlæg har i alt 140 lagertanke. En avanceret matrixfordeler sikrer et effektivt materialeflow. Elleve blandingsanlæg tilbyder tilsætningskapaciteter fra 3,8 t til 22 t. På to påfyldningslinjer fyldes der dagligt op til 300 store beholdere, og fem påfyldningslinjer for små beholdere transporterer i op til tre skift hver dag mellem 70.000 l og 100.000 l i beholdere på 250 ml op til 5 l.

Produktivitet over hele linjen!

Hvert år producerer vi ca. 80.000 tons smøremidler, som leveres til mere end 150 lande. Størstedelen af dem er bilprodukter. Over hele verden gælder de samme høje kvalitetsstandarder for alle produkter.

Vi udvikler og producerer udelukkende vores olier og additiver i Tyskland. For løftet "Made in Germany" har et fremragende omdømme over hele verden og er en sikker bank for vores kunder. Uanset i hvilket land og under hvilke betingelser: Vores førsteklasses kvalitet opfylder altid de krævede standarder og overbeviser med reelle fordele.

Bæredygtighed og miljøbevidsthed

Miljøvenlige produktionsmetoder og overholdelse af de strengeste miljøkrav er særlig vigtigt for os.

Et imponerende eksempel på vores bæredygtige indsats er den komplekse rensningsteknik i det centrale blandingstanklager med matrixfordeler. Her rengøres rørene på vores otte hovedproduktionslinjer meget effektivt, hver gang der skiftes formel, før den nye olie påfyldes. Resultatet: betydeligt mindre skylleolie. En investering, der påvirker miljøet positivt.

Bæredygtighed 

Kvalitetssikring

Vi dækker selv hele vores analysespektrum. Det er ikke bare mere økonomisk, men også betydeligt hurtigere og mere fleksibelt i forhold til de mange daglige olieprøver med talrige enkeltanalyser til produktionskontrol.

Alle indgående råvarer kontrolleres omhyggeligt, og der gennemføres løbende kvalitetskontroller under produktionen helt frem til referenceprøven for de færdige produkter. Inden forsendelse af de færdige produkter foretages der atter omfattende kontroller. Derudover registreres og dokumenteres alle relevante produktionsdata for hver produktionslinje. Mærkning med batchnummer og produktionsdato muliggør fuld sporbarhed af alle produkter.

Vores kvalitetsløfte

Værdier og loyalitet

Vi har ikke kun den tekniske og faglige kompetence, men står også for værdibaseret menneskelighed. For vores virksomhedsværdier og vores medarbejderes idéer, kreativitet og engagement danner grundlaget for vores fortsatte vækst.

For at sikre dette skaber vi regelmæssigt nye arbejdspladser og forpligter os konsekvent til at arbejde i Tyskland.

Læs mere om os