• 11-09-2018

Olie til de nyeste Mercedes-motorer

Den nye LIQUI MOLY Top Tec 6300 0W-20 er en af de første med Mercedes-godkendelse 229.71

September 2018 – De nyeste personbilsmotorer fra Mercedes kræver en helt særlig olie. Den nye Top Tec 6300 0W-20 fra LIQUI MOLY er en af de første olier, der officielt er godkendt af Mercedes til formålet. "Det er et dobbelt udviklingsspring – både for Mercedes' motorteknologi og for vores olieteknologi", siger Oliver Kuhn, vicechef for LIQUI MOLYs olielaboratorium.

De aktuelle modeller fra Mercedes' E-klasse samt enkelte modeller fra C- og S-klassen kræver en sådan olie. Det gælder både modeller med diesel-, benzin- og hybridmotorer. Top Tec 6300 er officielt godkendt af Mercedes (MB 229.71). "En officiel producentgodkendelse er det højeste kvalitetstegn, en olie kan opnå", siger Oliver Kuhn. "Den dokumenterer, at bilproducenten selv har testet olien og godkendt kvaliteten". Ud over nye Mercedes-modeller er Top Tec 6300 også egnet til Jaguar- og Land Rover-modeller (STJLR.51.5122).

Hvad kendetegner en topmoderne olie? Først og fremmest er den med sin viskositet på 0W-20 en meget tyndtflydende olie. "Jo tyndere olien er, jo mindre indre friktion giver den, og jo mere effektivt arbejder motoren", siger Oliver Kuhn. Det er en af de mange skruer, man kan dreje på i forbindelse med motorudviklingen for at reducere forbruget og emissionerne. "Udfordringen er i den forbindelse, at smøringen også skal sikres under ekstreme betingelser på trods af den lave viskositet." Derudover afgiver den en lav mængde aske. Det betyder, at rester fra forbrænding af olien ikke belaster udstødningsbehandlingssystemet. Andre olier ville f.eks. hurtigt tilstoppe diesel- eller benzinpartikelfilteret, hvilket kræver en dyr udskiftning.

Som andre moderne motorolie er Top Tec 6300 så specifik, at den ikke må anvendes til andre biler. Hvis den fyldes på en anden motor, som den ikke er udviklet til, er der risiko for kraftigt slid og sågar motorskader. Oliver Kuhn: "Det er prisen for de stadig mere effektive motorer: Olien bliver til en flydende reservedel, der kun passer til helt specifikke motorer".

Tobias Gerstlauer
Leiter Öffentlichkeitsarbeit D/A/CH
Telefon:
+49 731 1420-890
E-mail:
tobias.​gerstlauer@​liqui-​moly.de