- 26-01-2021
Nyt additiv fra LIQUI MOLY mod motorskader
Stadigt flere moderne motorer har en forhøjet risiko for LSPI (low speed pre-ignition). Dette kan forårsage motorbanken og dermed alvorlige motorskader. LIQUI MOLY har udviklet et additiv, der reducerer denne risiko betydeligt: Pro-Line Direct Injection Cleaner.
Moderne højkomprimerende motorer med direkte insprøjtning har en forhøjet risiko for at tænde for tidligt ved lave omdrejningstal (LSPI – low speed pre-ignition). Derved tændes benzin/luft-blandingen i forbrændingskammeret af sig selv, før tændingsgnisten dannes. Denne banken kan forårsage alvorlige motorskader. Dette fænomen er endnu ikke forstået til bunds. Tilsmudsningen inde i motoren spiller under alle omstændigheder en rolle.
Her sætter den nye Pro-Line Direct Injection Cleaner fra LIQUI MOLY effektivt ind. Den indeholder polyetheramin (PEA) som aktivt stof. "Aktivt PEA er et meget effektivt rengøringskemikalie, der fjerner selv genstridige aflejringer på injektorer, stempler og forbrændingskammer," forklarer David Kaiser, der er forsknings- og udviklingschef hos LIQUI MOLY. "Og hvis det anvendes regelmæssigt, beskytter det permanent mod nye kulstofaflejringer."
Disse aflejringer er en væsentlig faktor for LSPI. Moderne benzinmotorer med turbo og direkte indsprøjtning har et højtydende indsprøjtningssystem. Indsprøjtningsdyserne rækker ind i forbrændingskammeret og er derfor udsat for høje temperaturer, højt tryk og påvirkning af forbrændingsrester. Der dannes hurtigt aflejringer på dyseåbningerne, der gør at benzinen ikke længere forstøves så fint. Det forringer udstødningsværdierne og øger benzinforbruget. Aflejringerne kan begynde at gløde som følge af de høje temperaturer, hvilket kan medføre motorbanken.
Pro-Line Direkt Injection Cleaner kan anvendes ved alle serviceeftersyn og anbefales af LIQUI MOLY som alternativ til Opel OEM-delnummer 95 599 923 (Opel Technical Service Bulletin 3319). Den er så effektiv, at den blot skal tilsættes for hver 5.000 kilometer. Den er velegnet til alle biler med firetaktsmotorer, såvel med direkte som indirekte indsprøjtning. Additivet hører til Pro-Line fra LIQUI MOLY, dvs. til den produktserie, der udelukkende er forbeholdt værksteder.
"Additiver er nyttige kemiske værktøjer, som alle professionelle bør have i deres værktøjskasse," siger David Kaiser. "De kan løse mange problemer hurtigere, nemmere og billigere end mekaniske forsøg."