• 30-10-2017

Nyt fra LIQUI MOLY til Opel, Vauxhall og General Motors

Special Tec DX1 er en specialolie til de nye benzinbiler fra Opel, Vauxhall og General Motors

Oktober 2017 – Med Special Tec DX1 sender LIQUI MOLY en olie på markedet, som er nødvendig for de nye benzinbiler fra Opel, Vauxhall og General Motors. Ud over en motorolies sædvanlige opgaver - smøre, rense, køle, beskytte mod korrosion – skal den løse endnu et specielt problem.

Mange downsizing-motorer, men også nogle større højkomprimerende motorer med direkte insprøjtning har et problem med forhøjet risiko for at tænde for tidligt ved lave omdrejningstal (LSPI – low speed pre-ignition). Derved tændes benzin/luft-blandingen i forbrændingskammeret af sig selv, før tændingsgnisten dannes. Dette kan forårsage motorbanken og dermed alvorlige motorskader. Dette fænomen er endnu ikke forstået til bunds. Forureningen i motorens indre spiller en lige så stor rolle som dårlig benzinkvalitet. Og man har fundet ud af, at denne risiko kan reduceres ved hjælp af en speciel motorolie. Derfor foreskriver Opel, Vauxhall og General Motors en sådan olie til bestemte modeller.

LIQUI MOLY Special Tec DX1 er en sådan olie. Den opfylder Dexos 1 Generation 2-standarden for General Motors. Også andre bilproducenter som Chrysler, Ford, Kia, Honda, Hyundai, Mazda, Nissan og Toyota forlanger olie med disse egenskaber til deres modeller. Special Tec DX1 er udelukkende egnet til bestemte benzinmotorer og må ikke bruges til dieselmotorer.

En speciel olie, der forbygger tændingsproblemer for nogle motorer – dette viser, at motorolier i dag slet ikke er smøremidler, der kan udskiftes efter behag, men derimod højt specialiserede, flydende reservedele, der skal passe nøjagtigt til den pågældende motor.

Tobias Gerstlauer
Leiter Öffentlichkeitsarbeit D/A/CH
Telefon:
+49 731 1420-890
E-mail:
tobias.​gerstlauer@​liqui-​moly.de