- 17-05-2018
Ny olie til Jaguar og Land Rover
Maj 2018 – Alle bilmærker er sprunget med på bølgen med mere og mere tyndtflydende motorolie, der bidrager til mindre brændstofforbrug og færre emissioner. Den tyske olie- og additivspecialist LIQUI MOLY har udviklet en ny olie specifikt til Jaguar og Land Rover: Special Tec LR 0W-20.
Special Tec LR 0W-20 er officielt godkendt af Jaguar Land Rover Ltd. Godkendelsen STJLR 51.5122 kræves i forbindelse med de nyeste benzinmotorer i Jaguarer og Land Rovere. "0W-20 er en særligt tyndtflydende motorolie", siger Oliver Kuhn, vicelaboratoriechef hos LIQUI MOLY. Ingeniørerne hos Jaguar og Land Rover anvender den som et af mange værktøjer til at reducere forbruget og sænke emissionerne. En tyndere olie kan nemlig lettere pumpes rundt og har mindre indre modstand. Dermed taber motoren mindre ydelse. Oliver Kuhn: "Udfordringen er, at en så tynd olie skal smøre motoren effektivt, også under ekstrem belastning.“
Special Tec LR 0W-20 er udelukkende udviklet til Jaguar og Land Rover. "Tidligere fulgte de to mærker blot oliespecifikationerne fra den tidligere ejer Ford, men siden 2014 har de gået deres egen vej, der fører dem længere og længere væk fra Ford", siger Oliver Kuhn. Derfor egner Special Tec LR 0W-20 sig heller ikke til andre modeller.
Ud over mere tyndtflydende olier er der også en anden tendens: mere og mere specielle olier med mindre og mindre anvendelsesområder. Med andre ord vil udvalget af olietyper fortsat vokse, og det bliver derfor sværere for værkstederne og bilisterne at bevare overblikket. Den gratis olievejviser fra LIQUI MOLY gør det nemmere på www.liqui-moly.com. Her indtaster du mærke, model og motor – så får du en liste med de passende olier.