• 12-01-2022
  • Virksomhed

Motocross: LIQUI MOLY bliver smøremiddelpartner for MXGP

Dermed udvider den tyske oliespecialist sin motorcykelforretning

LIQUI MOLY går ind i FIM Motocross-VM (MXGP). Den tyske olie- og additivspecialist bliver fra den kommende sæson eksklusiv smøremiddelpartner for denne serie, og derudover også for FIM Motocross of Nations (MXoN) og for FIM Snowcross-VM (SNX). "Teknikere og førere kan også stole på os uden for vejene", siger Peter Baumann, marketingchef hos LIQUI MOLY.


Virksomheden tilbyder et omfattende sortiment af kemi til motorcykler: alt fra motorolier til gearolier, gaffelolier, additiver, fedt, servicesprays og rengøringsprodukter samt bremsevæsker, kædeolier og læderpleje. I alt er der over 100 produkter specielt til motorcykler, herunder visse udviklinger specielt til offroad-området. 
"Det gør LIQUI MOLY til en stærk partner, som også vil være en vigtig støtte for os teknologisk", siger David Luongo, direktør for Infront Moto Racing, som markedsfører løbsserierne. "Vi glæder os til at drage fordel af oliespecialistens knowhow."
LIQUI MOLY bliver desuden navnesponsor for MXGP-løbene i Tyskland. "Motorcykliselfans kender os allerede fra MotoGP, hvor vi i mange år har været officiel olieleverandør til samtlige teams i Moto2 og Moto3. Endurofans kender os fra vores samarbejde med Betamotors", siger Peter Baumann. "Med vores engagement i MXGP, MXoN og SNX vil vi målrette indsatsen på offroad-området og stimulere nysgerrigheden efter vores specialfremstillede produkter."
LIQUI MOLY har i de seneste år ikke kun løbende udvidet sit motorcykelsortiment. Omsætningen i dette segment er også steget mere end den samlede omsætning. "Sidste år solgte vi tre gange så meget som for fem år siden", siger Peter Baumann. "Det viser, at flere og flere bikere er overbeviste om vores kvalitet."