Korttidsarbejde, fordi intet går, som det skal, eller går ikke, som det skal på grund af korttidsarbejde?

Kære kollegaer

Det er klart, at corona har ramt hårdt. Som et lyn, som en kanonkugle, som en bombe. Hvad gør man i en sådan situation? Jeg opfordrer til modstand, oprør, kamp, med alle kræfter forsvare kontoret mod disse hårde slag. Hvad ser jeg – ikke overalt – men dog vidt udbredt? Præcis det modsatte. Man affinder sig og accepterer delvist fatalistisk, hvad der måtte komme, benytter sig af hjælpepakker og i tilslutning til korttidsarbejdet den årlige betalte ferie.

Fungerer intet længere på grund af corona? Eller går ikke, som det skal på grund af korttidsarbejde? Hvad også er klart: Hvis alle lukker ned og tager på ferie, så fungerer intet længere. Det har dog kun lidt med corona at gøre. Håndværkere fortæller mig, at de ikke modtager varer fordi produktionsanlæggene stadig er lukkede eller har indført korttidsarbejde, og derfor ikke kan imødekomme efterspørgslen. Forlag beklager sig over, at de ikke længere modtager reklameordrer, men de kan heller få kontakt med nogen. Nogle af vores leverandører leverer ikke fordi tingene alligevel ikke kører – derfor mangler vi f.eks. råmaterialer og emballeringsmaterialer. Det går jo helt galt. Naturligvis, hvis det er billigere at have personalet i korttidsarbejde og dermed reducere lønomkostningerne, men alligevel er rimeligt rentabelt – nej, ikke at arbejde, men at eksistere – så er det klart, at man må bruge corona som figenblad for at dække over sin egen uvirksomhed.

Hvor mange år og årtier gik det godt med vores økonomi? Rigtig godt, præget af vækst, lønstigninger og næsten automatiske overskud? "Der er ikke noget sværere at tage end en række gode dage", siges det. Og det er endnu sværere at skulle omstille sig fra succes, velstand og bekvemmelighed – som man jo hurtigt vænner sig til – til at skulle kæmpe og pukle, og "bage mindre boller". For mange virksomheder og medarbejdere har bomben ramt virkelig hårdt og ødelagt alt. Der bliver der også kæmpet, som man nu må gøre for at overleve. Inden for andre brancher og firmaer har man forstået fordelene ved korttidsarbejde og home-office, frem for ekstra ferie eller sabbatår, afhængigt af, hvor godt staten med vores sociale systemer har udpumpet vandet, som mange står i til halsen, og har pumpet skatteydernes penge ind. Hvornår kan jeg tage på ferie igen og hvornår starter fodboldmesterskaberne? Bekymringer for nogen, mens andre skal til likvidatoren. Indvirkningerne bliver mere og mere omfattende og rammer nu også dem, som lever nogenlunde komfortabelt på en angiveligt sikker ø stille og roligt, som de plejer. Først gik det ud over frisører, cafeer og hoteller, og nu rammer det også de ellers så stærke bilproducenter ogdesværre også deres leverandører. Med korttidsarbejde følger kollektive afskedigelser. Bankerne ser på og indskrænker kreditter. Også for byggearbejderen, som muligvis mister sit job.

Tja, økonomi er ikke noget, der foregår inden i en boble. Nej. Økonomi, det er os allesammen – 83 millioner tyskere. Og den ene er afhængig af den anden.

Made in Germany. Et varemærke, til en vis grad en orden for fremragende kvalitet og innovationer. For mig dog også en garanti for pålidelighed, punktlighed, ambition, flid, ansvarsbevidsthed og - når det er nødvendigt - evnen til at yde mere og arbejde hårdere end under normale omstændigheder. Man bekæmper ikke kriser med korttidsarbejde, men med mere arbejde. Dyder er værdsatte, dem vil man ikke være foruden. Dyderne har vi. Vi skal blot aktivere dem. Så kommer vi også igennem denne krise, og den næste, og den næste, som kommer lige så sikkert som amen i kirken.

De bedste hilsner

Jeres

Ernst Prost