„Voltaire og Max Giesinger“

God morgen, kære rejsekammerater!

"Auf das, was da noch kommt." (På dansk: En skål for det, der venter) Denne sang med Lotte og Max Giesinger er en af mine yndlingssange lige nu. Ja, jeg glæder mig helt vildt til det, der venter. Også selvom jeg er blevet 63... Men der er stadig tid. :)

Nu vender hverdagen i første omgang tilbage – skridt for skridt. Men forhåbentlig er det ikke alt, der kommer tilbage... Jeg ved ikke, hvordan det går hos jer, men corona har ikke bare sat grænser for os mennesker, den har også vist os de sande værdier i livet: Medfølelse og næstekærlighed, men også kampånd. Vi vil leve! Vi ser nu, at alle de selvfølgeligheder, vi tager for givet, såsom sundhed, frihed, fritid og en sikker arbejdsplads, slet ikke er så selvfølgelige endda. Og megen overfladisk muzak og mediernes konstante og fordummende påvirkning er lige netop det: Fordummende påvirkning. Det er utroligt, hvad man har brug for for at bekæmpe kedsomheden og slå tiden ihjel, og hvor lidt man derimod har brug for for at leve et rigt og lykkeligt liv: Familie, venner, menneskelige møder, ro, inspiration og afslapning. Og ja, jeg regner også arbejdet for at være en vigtig del af livet. Som Voltaire sagde: "Arbejdet holder os væk fra tre store onder: kedsomheden, lasten og behovet."

Ikke ringe: Voltaire og Max Giesinger!

"Jeg vil ramme muren og rejse mig igen. Jeg vil være den største optimist, når det regner i dagevis. En skål for enhver snublen, for enhver fiasko. Det fører os alt sammen et stykke videre. En skål for det, der venter."

Som sagt: Jeg glæder mig til sammen med jer at opleve og nyde alt det, der venter.

De bedste hilsner

Jeres

Ernst Prost