FAQ

Spørgsmål, der ofte dukker op. Svar, der ofte hjælper. Her finder du praktiske eksempler på tilbud, anvendelse og virkning af vores produkter. Hvis dit spørgsmål ikke bliver besvaret her, vil vores tekniske rådgivning gerne hjælpe dig videre. Telefon: +49 731 1420-871

ACEA
ACEA (European Automobile Manufakturers ’Association) har siden 01.01.1996 været den officielle efterfølgerorganisation for CCMC. Den definerer kvaliteten af motorolier i henhold til kravene fra de europæiske motorfabrikanter.

ADDITIVPAKKE
En additivpakke er en blanding af forskellige kemiske stoffer, der påvirker motoroliens egenskaber på forskellige måder.

AFPARAFFINERING
Ved afparaffineringen fjernes vokskrystaller fra det pågældende destillat for at forbedre flydepunktet (den laveste temperatur, ved hvilken olien stadig væk er flydende, når den afkøles under definerede betingelser).

ALKALISKE RESERVER
De alkaliske reserver af en olie neutraliserer sure reaktionsprodukter, som genereres under forbrænding af brændstof.

API
American Petroleum Institute (API) definerer kvalitetskrav og testkriterier for smøremidler verden over. Europa og europæiske producenter er stort set udelukket herfra.

ATF
Såkaldte automatiske transmissionsvæsker (ATF) har en defineret friktionskoefficient og et højt viskositetsindeks. Disse olier anvendes hovedsageligt i automatgear og servostyringer.

BAGUDKOMPATIBEL
Bagudkompatibel er en specifikation eller godkendelse, der opfylder og overstiger den tidligere (derefter forældede) specifikation eller godkendelse.

BASETAL
Basetallet angiver mængden af a lkaliske reserver i motorolier. I tilfælde af brugte olier giver basetallet en indikation af de resterende, ubrugte additiver.

BASEOLIE
Basisolien er udgangsproduktet til fremstilling af smøreolier. Baseolier (mineralsk, hydrocracket eller fuldsyntetisk) fremstilles vha. forskellige raffineringsprocesser.

CRACKING
Under cracking knækkes lange kulbrintemolekyler. Disse knækkede molekylære kæder udgør udgangsproduktet for syntetiske olier.

DESTILLATION
Under destillation opvarmes råolie under atmosfærisk tryk og nedbrydes til dets naturlige bestanddele.

DETERGENTER
Detergenter er vaskeaktive stoffer, der beskytter motoren mod aflejringer. Derudover danner detergenter de såkaldte alkaliske reserver.

DISPERGERINGSMIDLER
Dispergeringsmidler indeholdt i motorolien omslutter faste og flydende forureninger i olien og transporterer dem til oliefilteret.

EP-ADDITIVER
Extreme-Pressure-additiv (EP) danner under højt tryk og høj varme et ”beskyttende lag” på metaloverfladerne.

FLYDEPUNKT
Flydepunktet er den laveste temperatur, ved hvilken olien stadig væk er flydende, når den afkøles under definerede forhold.

FLYDEPUNKTSNEDSÆTTENDE MIDDEL
Et flydepunktsnedsættende middel (PPD-additiv) ændrer vokskrystallernes struktur i baseolien og forsinker deres vækst. Dette minimerer oliens flydepunkt eller forbedrer lavtemperaturegenskaberne.

FRIKTIONSMODIFIKATOR
En friktionsmodifikator (FM) frembringer svage bindinger på metaloverfladerne og reducerer eller øger derved et smøremiddels friktionsegenskaber.

FULDSYNTETISK BASEOLIE
Fuldsyntetiske baseolier er olier baseret på polyalphaolefin. Disse fremstilles syntetisk og er meget stabile over for temperatur og ældning.

GL
GL betyder ”Gear Lubricant” og angiver trykstabiliteten af en gearolie iht. API.

GRÆNSE FOR PUMPEVISKOSITET
Grænsen for pumpeviskositet beskriver testen for klassificering af smøremidlerne i de respektive SAE-klasser. Viskositeten af den tilsvarende SAE-klasse må i denne forbindelse ikke overskrides ved en bestemt temperatur for at sikre, at smøremidlet flyder videre af sig selv.

HTHS-VISKOSITET
High-temperature-high-shear (HTHS) er den dynamiske viskositet af en væske målt ved 150 °C under høje forskydningskræfter.

HYDROFINISHING
Hydrofinishing betegner tilsætningen af brint ved produktionen af mineralsk baseolie for at opnå optimal ældningsstabilitet.
 

HYDROCRACK-BASEOLIE
Hydrocrack-baseolier fremstilles på basis af paraffin. Disse olier er i øjeblikket state of the art og anvendes bl.a. i højmoderne benzin-/dieselmotorer.

HYDROCRACKING
Under hydrocracking knækkes lange molekylekæder under tilstedeværelse af brint. Brinten sætter sig på de åbne kædeender og “reparerer” brudstedet.

JASO
Den japanske organisation for bilstandarder (JASO) opdeler smøreolier i forskellige klasser og anvendes hovedsageligt i motorcykelsektoren og i Asien.

KATALYTISK HYDROCRACKING
I tilfælde af katalytisk hydrocracking knækkes molekylekæderne under tilstedeværelse af en katalysator (for eksempel syntetiske aluminiumsilikater) og ved en temperatur på 500 °C.

MINERALSK BASEOLIE
Mineralske baseolier er et direkte produkt af petroleumsdestillationen. Denne type baseolie anvendes ikke længere i moderne motorer.

NAFTA
Nafta er et produkt af raffineringsprocessen.

PARAFFIN
Vokskrystaller betegnes som paraffin, som er et biprodukt af produktionen
af m ineralsk baseolie.

RAFFINERING
Raffinering betegner fjernelsen/omdannelsen af uønskede bestanddele
fra vakuumdestillater.
 

Råolie
Råolie er en blanding, der hovedsageligt består af kulbrinter, som dannes ved nedbrydningsprocessen af o rganiske stoffer.

SAE INTERNATIONAL
SAE International (tidligere kendt som Society of Automotive Engineers) specificerer viskositetsklasserne for motor- og transmissionsolier, som gælder i bilindustrien, og som producenterne i hele verden retter sig efter.

VAKUUMDESTILLATION
I vakuumdestillationen adskilles rester fra raffinatet fra destillationen under vakuum. Kogepunktet kan sænkes med ca. 150 °C ved hjælp af vakuummet, og således kan molekylernes cracking forhindres.
 

VISKOSITETSINDEKSFORBEDRINGSMIDLER
Viskositetsindeksforbedringsmidler er polymerer, som er sammensat på en måde, at de påvirker en olies temperaturafhængige viskositetsændring.

VISKOSITETSINDEKS
Viskositetsindekset (VI) beskriver en olies adfærd mht. viskositet/temperatur. Jo højere VI, jo mindre viskositetsændring over hele temperaturområdet.

VISKOSITET
Viskositeten er en væskes modstand (indre friktion). Jo højere modstanden er, jo mere viskøs er olien. Viskositeten for motorog gearolier er oplyses iht. SAE.

Råolie blev dannet af dødt plankton, der var sunket på havbunden for millioner af år siden. Oven på det blev der i løbet af tiden aflejret sand og sten. Dette uigennemtrængelige lag var årsag til disse ”levende væsener” under udelukkelse af ilt og ved hjælp af tryk og varme blev omdannet til olie. De grundlæggende byggesten af råolie er kulbrinteforbindelser, som kan forekomme i forskellige kædelængder (C5-C100). 

Baseolier er udgangsprodukt til fremstilling af smøreolier af enhver art. De forskellige baseolier (mineralsk, hydrocrackede eller fuldsyntetiske) fremstilles i forskellige raffineringsprocesser (se skitse).

Den mineralske baseolie er den enkleste og ældste form af baseolierne. Under fremstillingen tjener den ovenfor beskrevne råolie som et direkte udgangsprodukt. Råolien opvarmes i højovnen og nedbrydes i dets bestanddele (destilleret). Derefter fjernes uønskede og skadelige bestanddele fra destillatet ved raffinering eller ved afparaffinering. Ved den endelige hydrofinishing tilføres raffinatet målrettet hydrogen, som lukker de åbne molekylekæder og således signifikant øger ældningsstabiliteten.

Den fuldsyntetiske baseolie er kendetegnet ved sin meget gode termiske stabilitet og ældningsbestandighed. Den er lige så effektiv, som dens produktion er kompleks. Udgangsproduktet er kaldes nafta (benzin uden additiver). Nafta krakkes i det første trin, hvilket betyder, at molekylekæderne (C5-C12) er opsplittes og nedbrydes til en længde på C2. Den tidligere væske er nu gasformig. I den efterfølgende synteseproces samles de korte molekylekæder (C2) i lange molekylekæder (C20-C35) og forsegles ved at tilføre brint (hydrering).

Hydrocrack-baseolien kombinerer de positive egenskaber ved mineralske og fuldsyntetiske baseolier. Denne type baseolie giver meget god termisk stabilitet og ældningsbestandighed og samtidig absolut materialeforenelighed. Grundlaget for hydrocrack-baseolier er paraffinen, der udtrækkes ved mineralolieproduktionen. Paraffinen består af langkædede molekyleforbindelser (>C35). Disse spaltes i nærvær af en katalysator ved et tryk på 70-200 bar og temperaturer på op til 500 °C og forkortes til en anvendelig længde på mellem C20 og C35 (katalytisk hydrocracking). Derefter destilleres væsken i vakuum for at undgå krakning af molekylekæderne. I det sidste trin fjernes eventuelle paraffinrester.

I dag er baseolien alene langt fra tilstrækkelig til moderne motorer, når det handler om at dække de mange opgaver, som dagens smøremidler skal opfylde. Til en pålidelig smøring og friktionsfri drift tilsættes additiver (tilsætningsstoffer) til baseolierne. Ved hjælp af disse additiver kan visse af oliens egenskaber forbedres eller helt nye egenskaber kan opnås. Listen over additiver, der anvendes til dette, er forskellig og lang. Afhængigt af kravene kombineres de enkelte stoffer i en additivpakke. Denne pakke tilsættes til baseolien, der er opvarmet til 70-75 °C, og omrøres, indtil den er fuldstændigt opløst i olien. For moderne motorolier kan indholdet af additiver være over 30 %, for simple olier mindre end 1 %.

 

Der skelnes grundlæggende mellem to typer additiver:

  • Additiver, der virker på baseolien, fx flydepunktsforbedringsmidler, anti-skum-additiver eller viskositetsindeksforbedringsmidler.
  • Additiver, der virker på materialets overflader (lejer, cylindre...), fx vedhæftningsforbedrer eller friktionsmodifikator (friktionskoefficientforbedringsmiddel).

Nedenstående tabel viser de egenskaberne af en olie, der kan påvirkes af additiver.

Detergenter er vaskeaktive stoffer (tensider) i olien, som forebygger dannelsen af aflejringer eller renser motoren fra dem. Hvis disse aktive ingredienser opbruges fx på grund af for store olieskiftintervaller, dannes der flere aflejringer (se billede). Som følge heraf øges slitagen i motoren måleligt, og motorskader er overhængende.

Extreme-pressure-additiver (EP-additiver) tilsættes til olien i form af fx svovl- eller fosforforbindelser for at forhindre en sammensvejsning ved høje tryk eller belastninger af friktionspartnerne. I dette tilfælde er EP-additiver uundværlige i smøremidler. Ved højt tryk eller høj belastninger opstår der høje temperaturer i smøremidlet. I denne forbindelser frigives svovl (svovlbærer) eller et fosforsyrederivat (fosforholdige forbindelser) fra EP-additivet. Under disse betingelser danner det frigivne stof straks metalsulfider eller -fosfater med metaloverfladen. Disse forbindelser danner lag på metaloverfladen, som under højt tryk forskydes lamelformet. Dette forhindrer sammensvejsning og dermed gnidningskorrosion på metaloverflader.

PPD-additivet bruges til at sænke smøremidlets flydepunkt og dermed forbedre lavtemperaturegenskaberne. Vokskrystallerne indeholdt i baseolien modificeres af additivet i deres struktur, og væksten ved lave temperaturer nedsættes signifikant.

Viskositetsindeksforbedringsmidler er højmolekylære polymerer (kombinerede makromolekyler), som er formet således, at de påvirker en olies temperaturafhængige viskositetsændring. Polymeren trækker sig sammen ved lave temperaturer. Det mindsker den modstand, som polymeren giver til et indtrængende legeme, og viskositetsændringen af baseolien udlignes.

Grafisk set ser denne virkemåde ud som følger:

Et uønsket biprodukt af cirkulationssmøringen er indholdet af små luftbobler i motorolien. Skumdæmpere har en signifikant virkning på det skum, der opstår under cirkulationen af olie (luftindeslutning).

For at vælge den rigtige motorolie kræves der to ting. På den ene side kræves viskositet, på den anden side kvalitet. I løbet af de sidste årtier er der kommet flere organisationer til, der dækker disse opdelinger:

  • SAE (Society of Automotive Engineers)
  • API (American Petrol Institute)
  • ACEA (Association des Constructeurs Européens d’Automobiles)
  • ILSAC (International Lubricant Standardization and Approval Committee)
  • JASO (Japanese Automotive Standards Organization)

De kendte europæiske køretøjs- og motorfabrikanter (Mercedes-Benz, BMW, VW...) retter sig i forbindelse med viskositetsdata efter SAE og i forbindelse med kvalitetsspecifikationer efter ACEA. Motorolierne til importkøretøjer, der er udviklet uden for Europa (Toyota, Mitsubishi, Chrysler...), retter sig primært efter API eller ILSAC og SAE, og ved dieseldrevne køretøjer med DPF i stigende grad efter ACEA.

Viskositeten oplyser kun om en olies tyktflydenhed (indre friktion) og definerer derfor ingen kvalitative egenskaber. Dette betyder, at en olie, der opfylder en viskositet iht. SAE, har en foreskrevet flydeadfærd ved forskellige temperaturer. Viskositeten er opdelt i koldstartområdet med begyndelsesbogstavet "W" (fx 5W). Jo mindre tallet før "W” er, jo mere flydende er olien ved lave temperaturer. For driftsområdet gælder nummeret uden begyndelsesbogstav (fx 30). Jo højere tallet er, jo mere tyktflydende er olien målt ved 100 °C.

 

Den temperatur, op til hvilken en motor-/gearolie kan anvendes, afhænger af den mulige grænse for pumpetemperaturen eller viskositeten ved lav temperatur.

Det amerikanske benzininstitut (American Petrol Institute, API) skelner principielt mellem to typer motorolier. På den ene side motorolier til benzinmotorer (S) samt motorolier til dieselmotorer (C). Bogstavet, der følger efter det første bogstav "S eller C", fx "G" eller "H" definerer smøremidlets kvalitet. Jo længere nede dette bogstav er i alfabetet, jo højere er motoroliens kvalitet. De højere specifikationer, som fx API SM eller SN kan iht. API anvendes uden videre til de foregående klassifikationer, fx API SL. For motorolier til dieselmotorer kan der desuden vises "-4". Denne tilføjelse angiver egnetheden til store 4-takts dieselmotorer, fx lastbiler eller busser (heavy duty). API CF-2 står for kvaliteten af e n 2-takts dieselmotorolie.

Den europæiske bilproducentforening (European Automobile Manufacturers‘ Association) definerer oliestandarden for europæiske køretøjs- og motorproducenter. Her skelnes - som også hos API - mellem olier til benzinmotorer (A) og lette dieselmotorer (B, C). I modsætning til API har hver kategori hos ACEA dog sin egen betydning og kan ikke bruges nedadkompatibelt.

 

5.3.1 Personbiler benzin- og dieselmotorer

 

A1/B1

 

Højtydende motorolie til benzin- og dieselmotorer, såkaldt brændstoføkonomisk motorolie med særlig lav High-Temperature-High-Shear-viskositet (2,9-3,5 mPa*s). Reserveret til viskositetsklassen xW-20. Ugyldig siden 12/2016.

A3/B4

 

Højtydende motorolie til benzin- og dieselmotorer, overgår og erstatter konventionelle motorolier som ACEA A2/B2 eller A3/B3 og kan bruges til længere skifteintervaller.

A5/B5

 

Motorolie med høj ydeevne til benzin- og dieselmotorer, såkaldt brændstoføkonomiske motorolier med særlig lav viskositet ved høj temperatur (2,9-3,5 mPa*s). Reserveret til viskositetsklassen xW-30.

 

5.3.2 Personbiler dieselmotorer med partikelfilter

C1

 

Kategori for Low SAPS-olie med nedsat HTHS-viskositet ³2,9 mPa*s, lav viskositet, ydeevne som A5/B5, men med meget begrænsede mængder sulfataske, fosfor, svovl.

C2

 

Kategori for Mid SAPS-olie med nedsat HTHS-viskositet ³2,9 mPa*s, lav viskositet, ydeevne som A5/B5, med begrænsede, men øgede mængder sulfataske, fosfor, svovl sammenlignet med C1.

C3

 

Kategori for Mid SAPS-olie med høj HTHS-viskositet ³3,5 mPa*s, lav viskositet, ydeevne som A3/B4, med begrænsede, men øgede mængder sulfataske, fosfor, svovl sammenlignet med C1.

C4

 

Kategori for Low SAPS-olie med høj HTHS-viskositet ³3,5 mPa*s, lav viskositet, ydeevne som A3/B4, med samme mængder sulfataske og svovl, ved øget mængde fosfor, sammenlignet med C1.

C5

 

Kategori for Mid SAPS olie med sænket HTHS 2,6 - 2,9 mPas*s, lav viskositet, for endnu bedre og optimal brændstofbesparelse, til køretøjer med de nyeste efterbehandlingssystemer til udstødningsgas, kun til motorer med tilsvarende tekniske forudsætninger.

 

5.3.3 Erhvervskøretøjer dieselmotorer

 

E1/E2

 

Kategorier ikke aktuelle.

E3

 

Kategori indgår i ACEA E7.

E4

 

Baseret på MB 228.5 er der mulighed for forlænget olieskift, egnet til Euro 3-motorer.

E5

 

Kategori indgår i ACEA E7.

E6

 

Kategori for EGR-motorer med/uden dieselpartikelfiltre (DPF) og SCR-NOx-motorer. Anbefales til motorer med dieselpartikelfiltre i kombination med svovlfrit brændstof. Indhold af sulfataske maks. 1 %.

E7

 

Kategori for motorer uden dieselpartikelfiltre (DPF) for de fleste EGR-motorer og de fleste SCR-NOx-motorer. Indhold af sulfataske maks. 2 %.

E9

 

Kategori for motorer med/uden dieselpartikelfiltre (DPF) for de fleste EGR-motorer og de fleste SCR-NOx-motorer. Anbefales til motorer med dieselpartikelfiltre i kombination med svovlfrit brændstof. Indhold af sulfataske maks. 1 %.

International Committee for Standardization and Approval for Lubricants (ILSAC) sin klassificering af motorolier i høj grad på API’s klassificering. Af denne grund findes der fem klassificeringsklasser for benzinmotorer, mens ILSAC ikke tager højde for dieselmotorer.

ILSAC

 

GF-1

 

Introduktionsår 1996, sammenlignelig med API SH, kategori ikke aktuel

GF-2

 

Introduktionsår 1997, sammenlignelig med API SJ

GF-3

 

Introduktionsår 2001, sammenlignelig med API SL

GF-4

 

Introduktionsår 2004, sammenlignelig med API SM

GF-5

 

Introduktionsår 2010, sammenlignelig med API SN

Den japanske bilstandardorganisation (Japanese Automobile Standards Organization, JASO) definerer kriterierne for olier for tohjulede køreøjer Derved stilles der øgede krav på friktionsadfærd (vådkobling), forskydningsstabilitet og afbrændingsadfærd. JASO- og API-klassificeringerne forekommer altid sammen på tohjulsområdet.

 

JASO

 

MA

 

4-taktsmotorer - høj friktionskoefficient for motorcykler med vådkobling

MA2

 

4-taktsmotorer - høj friktionskoefficient for motorcykler med vådkoblings- og gearegenskaber

MB

 

4-taktsmotorer - lav friktionskoefficient for motorcykler uden vådkobling

FB

 

2-taktsmotorer - lav rengøring, ufuldstændig forbrænding

FC

 

2-taktsmotorer - høj rengøring, næsten fuldstændig forbrænding

FD

 

2-taktsmotorer - højeste rengøring, fuldstændig forbrænding

Med europæiske bilproducenter som udgangspunkt er deres obligatoriske producentspecifikationer baseret på ACEA-motortestene. For at opnå producentens godkendelse af en bestemt olie skal yderligere motortest og -krav være opfyldt ud over den respektive ACEA-testprocedure. Et overblik over producentens specifikation, som ACEA-klassificering er baseret på, findes på næste side.

 

Godkendt til BMW-motorer

 

Longlife-98

 

Basis ACEA A3/B3, anvendelig fra modelåret 1998, Ugyldig – erstattes af Longlife-01

Longlife-01

 

Basis ACEA A3/B4, anvendelig fra modelåret 2001, til benzin- og dieselmotorer uden DPF

Longlife-04

 

Basis ACEA C3, anvendelig fra modelår 2004

Longlife-12 FE

 

Basis ACEA C2, anvendelig fra modelår 2013, nedsat HTHS-viskositet, ikke bagudkompatibel, kun til udvalgte motorer

Longlife-14 FE+

 

Basis ACEA A1/B1, anvendelig fra modelår 2014, nedsat HTHS-viskositet, ikke bagudkompatibel, kun til udvalgte motorer

 

Godkendt til Fiat-, Alfa Romeo- og Lancia-motorer

 

9.55535-CR1

 

Basis ILSAC GF-5 hhv. API SN, viskositetsklasse 5W-20

9.55535-DS1

 

Basis ACEA C2, viskositetsklasse 0W-30

9.55535-G1

 

Basis ACEA A1 hhv. A5, viskositetsklasse 5W-30, specielt udviklet til CNG-motorer

9.55535-G2 

Basis ACEA A3, viskositetsklasser 10W-40 og 15W-40, anvendelig i ældre benzinmotorer

9.55535-GH2

 

Basis ACEA C3, viskositetsklasse 5W-40, specielt udviklet for ”1750 turbo motor“

9.55535-GS1

 

Basis ACEA C2, viskositetsklasse 0W-30, specielt udviklet for 0.9 Twin Air (turbo) motor

9.55535-H2

 

Basis ACEA A3, viskositetsklasse 5W-40, egnet til udvidede skifteintervaller

9.55535-M2 

 

Basis ACEA A3/B4, viskositetsklasser 0W/5W-40, egnet til udvidede skifteintervaller

9.55535-N2

 

Basis ACEA A3/B4, viskositetsklasse 5W-40, egnet til benzin- og dieselturbomotorer

9.55535-S1

 

Basis ACEA C2, viskositetsklasse 5W-30, egnet til benzin- og dieselturbomotorer med udvidede serviceintervaller

9.55535-S2

 

Basis ACEA C3, viskositetsklasse 5W-40, egnet til benzin- og dieselmotorer med udvidede serviceintervaller

9.55535-S3

 

Basis ACEA C3, viskositetsklasse 5W-30, specielt udviklet til Chrysler, Jeep og Lancia

9.55535-T2

 

Basis ACEA C3, viskositetsklasse 5W-40, specielt udviklet til gasmotorer

9.55535-Z2

 

Basis A3/B4, viskositetsklasse 5W-40, specielt udviklet til twin-turbodieselmotorer

 

Godkendt til Ford-motorer

 

WSS-M2C-913-A

 

Basis ACEA A1/B1

WSS-M2C-913-B

 

Basis ACEA A1/B1, bagudkompatibel med WSS-M2C-913-A

WSS-M2C-913-C

 

Basis ACEA A5/B5, bagudkompatibel med WSS-M2C-913-B

WSS-M2C-913-D

 

Basis ACEA A5/B5, erstatter WSS-M2C-913-A, B og C

WSS-M2C-925-B

 

Basis API SM, bagudkompatibel med WSS-M2C-925-B, erstattes af WSS-M2C-948-B

WSS-M2C-917-A

 

Basis ACEA A3/B4, modstykke til VW 505 01

WSS-M2C-934-B

 

Basis ACEA C1, viskositetsklasse 5W-30

 

WSS-M2C-948-B

 

Basis API SN, specielt udviklet til Ford EcoBoost-motorer

  

WSS-M2C-950-A

 

Basis ACEA C2, specielt udviklet til Euro 6 TDCi-motorer, viskositetsklasse 0W-30

  

 

Godkendt til Mercedes-Benz-motorer

 

MB-godkendelse 229.1

 

Til alle personbiler indtil 03/2002, erstattes af MB 229.3

MB-godkendelse 229.3

 

Til intervaller indtil 30.000 km, erstattes af MB 229.5

MB-godkendelse 229.5

 

Højere krav end for 229.3, intervaller op til 40.000 km muligt

MB-godkendelse 229.31

 

Krav som ved 229.3, dog lavt askeindhold, erstattes af MB 229.51

MB-godkendelse 229.51

 

Krav som ved 229.5, dog lavt askeindhold, erstattes af MB 229.52

MB-godkendelse 229.52

 

Øgede krav til oxidationsstabilitet og brændstofbesparelse

MB-godkendelse 226.5

 

Baseret på Renault RN0700

MB-godkendelse 226.51

 

Baseret på Renault RN0720

MB-godkendelse 229.6
MB-godkendelse 229.71

 

Basis ACEA A5/B5, ikke bagudkompatibel, kun til udvalgte motorer
Basis ACEA C5, ikke bagudkompatibel, kun til udvalgte motorer

 

Godkendt til Opel-motorer

 

GM LL-A-025

 

Basis ACEA A3/B3, specifikation for benzinmotorer, kan erstattes af GM Dexos2

GM LL-B-025

 

Basis ACEA A3/B4, specifikation for dieselmotorer, kan erstattes af GM Dexos2

GM Dexos 2

 

Basis ACEA C3, kan anvendes af alle motorer fra modelåret 2010

 

Godkendt til Peugeot-motorer

 

PSA B71 2290

 

Basis ACEA C3 med viskositetsklasse 5W-30

PSA B71 2295

 

Basis ACEA A2/B2 til motorer før modelåret 1998, ingen viskositet defineret

PSA B71 2296

 

Basis ACEA A3/B4 med viskositetsklasserne 0W-30, 0W-40, 5W-30 og 5W-40

PSA B71 2300

 

Basis ACEA A3/B4 med viskositetsklassen xW-40, xW-50

PSA B71 2312

 

Basis ACEA C2 med viskositetsklassen 0W-30

 

Godkendt til Porsche-motorer

 

A 40

 

Basis ACEA A3 med viskositetsklasserne 0W-40 og 5W-40, til benzinmotorer fra 1994

C 20

 

Basis ACEA C5, svarer til VW 508 00/509 00, ikke bagudkompatibel, kun til udvalgte motorer

C 30

 

Basis ACEA C3, svarer til VW 504 00/507 00

 

Godkendt til Renault-motorer

 

RN 0700

 

Basis ACEA A3/B4, godkendt for alle Renault-benzinmotorer

RN 0710

 

Basis ACEA A3/B4, godkendt for alle Renault-dieselmotorer uden partikelfilter

RN 0720

 

Basis ACEA C4, godkendt for alle Renault-dieselmotorer med partikelfilter fra modelåret 2010

 

Godkendt til Volkswagen-motorer

 

VW 500 00

 

Multigrade-olie med viskositetsklasserne SAE 5W-X/10W-X, erstattes af VW 501 01

VW 501 01

 

Multigrade-olie med viskositetsklasserne SAE 5W-X/10W-X, erstattes af VW 502 00

VW 502 00

 

Multigrade-olie til større krav

VW 503 00

 

Longlife-specifikation til benzinmotorer, basis ACEA A1, viskositetsklasser 0W-30/5W-30

VW 503 01

 

Longlife-specifikation til opladede benzinmotorer, viskositetsklasse 5W-30

VW 505 00

 

Multigrade-olie til suge- og turbodieselmotorer

VW 505 01

 

Multigrade-olie til pumpe-dyse-motorer, basis ACEA B4, viskositetsklasse 5W-40

VW 506 00

 

Longlife-specifikation for opladede dieselmotorer, viskositetsklasse 0W-30

VW 506 01

 

Longlife-specifikation til pumpe-dyse-motorer

VW 504 00

 

Specifikation for benzinmotorer med og uden Longlife-service, erstatter alle benzinspecifikationer angivet ovenfor

VW 507 00

 

Specifikation for dieselmotorer med og uden Longlife-service, erstatter alle dieselspecifikationer angivet ovenfor (undtagen R5- og V10-TDI-motorer før uge 22/06)

VW 508 00

 

Longlife IV-specifikation for benzinmotorer med og uden Longlife-service, er ikke bagudkompatibel, viskositetsklasse SAE 0W-20

VW 509 00

 

Longlife IV-specifikation for dieselmotorer med og uden Longlife-service, er ikke bagudkompatibel, viskositetsklasse 0W-20

Med europæiske bilproducenter som udgangspunkt er de obligatoriske producentspecifikationer baseret på ACEA’s motortest eller dem af API For at opnå producentens godkendelse af en bestemt olie skal yderligere motortest og -krav være opfyldt ud over den respektive ACEA-/API-testprocedure. Et overblik over producentens specifikation, som ACEA- /API-klassificering er baseret på, findes i følgende grafik.

 

Godkendt til MAN-motorer

 

M3275

 

SHPD-motorolie, skifteinterval op til 60.000 km muligt

M3277

 

UHPD-motorolie, skifteinterval op til 80.000 km muligt

M3377

 

Større krav til renlighed/aflejringer ift. M3277, skifteinterval iht. indikator

M3477

 

Den samme som M3277, dog med lavt askeindhold til Euro 5-motorer med DPF

M3677 

 

Euro 6-motorer med DPF, skifteintervaller op til 120.000 km muligt

 

Godkendt til Mercedes-Benz-motorer

 

MB-godkendelse 228.1

 

Basis ACEA E2 + yderligere motortest

MB-godkendelse 228.3

 

Basis ACEA E7 + yderligere motortest

MB-godkendelse 228.5

 

Basis ACEA E4 + yderligere motortest, forlænget skifteinterval

MB-godkendelse 228.31

 

Basis ACEA E9 + yderligere motortest, DPF-egnet

MB-godkendelse 228.51

 

Basis ACEA E6 + yderligere motortest, DPF-egnet, forlænget skifteinterval

MB-godkendelse 228.61

 

Basis API FA-4 + yderligere motortest

 

Godkendt til Renault-motorer

 

RD/RD-2 Basis ACEA E3 + Volvo VDS-2
RLD/RLD-2 Basis ACEA E7 + Volvo VDS-3
RLD-3 Basis ACEA E9 + Volvo VDS-4
RXD Basis ACEA E7 + Volvo VDS-3
RGD (Gas) Basis ACEA E6 + Volvo VDS-3 + TBN >8

 

Godkendt til Scania-motorer

 

Scania LDF

 

Basis ACEA E5

Scania LDF-2

 

Basis ACEA E7 kan anvendes fra Euro 4

Scania LDF-3

 

Basis ACEA E7 kan anvendes fra Euro 6

Scania Low Ash

 

Basis ACEA E6/E9 (lavt askeindhold)

 

Godkendt til Iveco-motorer

 

18-1804 FE

 

Basis ACEA E4/E5 med TBN-indhold >14

18-1804 TLS E6 

 

Basis ACEA E6 med TBN-indhold >13

18-1804 T2 E7

 

Basis ACEA E7 med TBN-indhold >14

18-1804 TLS E9

 

Basis ACEA E9 eller API CJ-4

18-1804 TFE

 

Basis ACEA E4/E7 med TBN-indhold >16

 

Godkendt til Volvo-motorer

 

Volvo VDS

 

Basis API CD/CE, mulighed for serviceintervaller op til 50.000 km

Volvo VDS-II

 

Basis ACEA E7, mulighed for serviceintervaller op til 60.000 km

Volvo VDS-III    

 

Basis ACEA E5, mulighed for serviceintervaller op til 100.000 km

Volvo VDS-IV

 

Basis API CJ-4, nærtrafik, lavt askeindhold

For motorcykelmotorer afstår fabrikanterne for det meste fra deres egne oliespecifikationer og baserer sig ved definitionen af oliekvaliteten på de motortest, der er fastsat i henhold til API eller JASO. Ud over definitionen af oliekvaliteten skal der også opfyldes højere krav til forskydningsstabilitet, afbrændingsadfærd og frem for alt friktionsadfærd for motorcykler, der er udstyret med en kobling, der løber i oliebadet (vådkobling). Om en olie opfylder disse egenskaber, kan man se i JASO-specifikationen, som skal opføres under godkendelserne.

 

Godkendt til motorcykelmotorer iht. JASO

 

JASO MA/MA-2

 

4-taktsmotorer - høj friktionskoefficient for motorcykler med vådkobling

JASO MB

 

4-taktsmotorer - lav friktionskoefficient for motorcykler uden vådkobling

JASO FB  

 

2-taktsmotorer - lav rengøring, ufuldstændig forbrænding

JASO FC

 

2-taktsmotorer - høj rengøring, næsten fuldstændig forbrænding

JASO FD

 

2-taktsmotorer - højeste rengøring, fuldstændig forbrænding

For at sikre problemfri drift kræver moderne gear et moderne højtydende smøremiddel, som beskytter gearet mod slitage og samtidig ikke forringer skifteegenskaberne. Typen og mængden af additivtilsætningen til et smøremiddel har en betydelig indflydelse på forskellige parametre som fx koblingsevnen, skifteintervallet, friktionsadfærd og slidbeskyttelsen. Derfor er det påkrævet ved gearolieskift at overholde de specifikationer eller godkendelser, der er angivet af producenten. Med det stigende antal geartyper er gearolierne også blevet udviklet og tilpasset. I dette tilfælde skelnes der først og fremmest groft mellem manuelle eller akselgear, automat-, dobbeltkoblings- og CVT-gear. Inden for disse overordnede grupper er der forskellige undergrupper, som alle kræver et specielt smøremiddel, der matcher konstruktion og anvendelsesformål.

Bemærk: Der findes intet ensartet grundlag for gearolier, hvis overholdelse producenterne er forpligtet til (fx ACEA). Dette fører til et stort antal særlige producentgodkendelser.

Eksempler:

Mercedes-Benz:

 

24 ATF-godkendelser (MB-godkendelse 236.x)

21 (Hypoid-)gearoliegodkendelser (MB-godkendelse 235.x)

Volkswagen:

 

14 ATF-godkendelser (G 052 xxx, G055 xxx, G060 xxx)

15 (Hypoid-)gearoliegodkendelser (G 052 xxx, G055 xxx, G060 xxx)

For i det mindste at give en bred definition af, hvilken kvalitet eller hvilke egenskaber en gearolie svarer til, er der i løbet af årtierne opstået en inddeling af manuelle og akselgear i henhold til API og af automatgear i henhold til Dexron og Mercon. Denne inddeling gjorde producenterne i lang tid brug af. Men efter at gearene blev mere komplekse, var denne inddeling ikke længere tilstrækkelig. Viskositeten af manuelle og akselgear klassificeres – lige som motorolier – i henhold til SAE. Viskositeten af olierne til automatgear, de såkaldte ATF-olier (Automatic Transmission Fluid) er ikke klassificeret i henhold til SAE, da viskositeten er en del af den respektive producents godkendelse.

 

9.1.1 API (olier til manuelle gearkasser og akselgear)

 

GL 1

Keglehjuls- og snekkegear med lav belastning

 

GL 2

Snekkegear (ikke i vejkøretøjer)

 

GL 3

Manuel gearkasse (veteranbil)

 

GL 4

Manuel gearkasse, hypoidgear, hvis godkendt

 

GL 5

Hypoidgear, manuel gearkasse, hvis godkendt

 

 

9.1.2 GM Dexron (automatgear)