Virksomhedernes samfundsansvar

LIQUI MOLYs direktør Ernst Prost om økonomi uden for erhvervslivet

Kære rejsekammerater

Endnu en varm kartoffel... Nogle tror, at de har en virksomhed for at tjene så mange penge som muligt – og dermed basta. Lige meget hvordan, lige meget med hvad og lige meget med hvem. Sådan noget fungerer ikke godt i et oplyst samfund. (Forhåbentlig.) En sådan indstilling og adfærd er ikke kompatibel med den anstændige købmand, den solide virksomhedsdrift og principperne bag den frie og sociale markedsøkonomi. Virksomheder skal opfylde et samfundsmæssigt og et socialt ansvar, ellers er de ikke noget værd!

Mærker er ofte virksomhedernes synlige reklameskilte. Mærker afspejler, hvad virksomhedsledelsen tænker, hvordan den handler, og hvilke principper, den leder virksomheden efter. Hvis man i dette spejl ikke kan få øje på etik, moral, anstændighed, socialt ansvar og samfundsmæssig nytteværdi, går kunden videre og fravælger mærket, virksomheden og produkterne – uanset hvor billige de er.

En virksomheds samlede spektrum har meget med tillid at gøre, for det er ikke alt, der er vigtigt, der kan ses... Også i denne tid med internetbaseret transparens kræver det tillid – ikke kun til institutioner og virksomheder, men først og fremmest til de mennesker, der står bag, og som legemliggør og eksemplificerer virksomheden, mærket og principperne. Særligt i kriser ser folk ind bag facaden og vil vide, hvilken virksomhed og hvilke mennesker, der gemmer sig bag ydelserne og varesortimentet. Så er det godt, hvis man ikke bare har kastet om sig med tomme floskler fra marketingkassen, men i sandhed elsker og lever mærket, er tro mod sine principper og tager sit ansvar alvorligt. Folk ser meget hurtigt, om teksten er skrevet af et reklamebureau, eller om den på autentisk vis udspringer af mandskabets hjerne, hjerte og sjæl, der står lige så meget inde for produktfordelene som for mærkets kerne, virksomhedsværdierne og en virksomheds samfundspolitiske ansvar.

Jeg får det dårligt, når jeg ser, hvordan mange virksomhedsledere træder deres samfundsmæssige og sociale ansvar under fode for at tjene et par øre mere. Folk bliver afskediget eller sent i arbejdsfordeling, der pibes og jamres efter alle kunstens regler, og der tigges om hjælp hos staten, samtidig med at der gennemføres svinedyre tiltag for at forbedre virksomhedens image... For slet ikke tale om gavmilde overskudsfordelinger med anvendelse af samtlige skattetricks, samtidig med at der udøves omfattende social dumping.

Tillidsskabende, autentisk og bæredygtig virksomhedsledelse og mærkeskabelse er noget helt andet. Økonomien skal tjene menneskene og ikke omvendt! Folk forventer solidaritet med samfundet, loyalitet over for den enkelte, fællesskabet og staten samt anstændig og hensynsfuld virksomhedsdrift af en virksomhed, hvis de skal købe dens varer. Mere end nogensinde. Og mere end nogensinde bestræber VI os på hver eneste dag at løse denne opgave, på at retfærdiggøre tilliden til os og opfylde vores samfundsmæssige og sociale ansvar.

Jeres Ernst Prost