Straks i stedet for asap

Direktør Ernst Prost forklarer, hvordan krisen påvirker arbejdet positivt, fordi overflødige diskussioner er glemt og alle nu trækker på samme hammel.

Kære kollegaer

I øjeblikket er det rigtig sjovt at være chef. Hvor der tidligere blev diskuteret frem og tilbage, lyder der nu et "Det skal jeg nok klare!". Der bliver heller ikke "finaliseret" så meget mere – nu er det færdigt og rigtigt lavet første gang... Og det der åndssvage "asap" er blevet udskiftet med "straks". "Kan ikke lade sig gøre" findes ikke længere, og "Det har jeg ikke tid til" er helt forsvundet. Det er en drøm for alle, der er vant til at gå foran uden hele tiden at være nødt til at vende sig om og se, om medarbejderne følger med. Det er skønt, som beslutninger i dag bliver truffet og gjort til virkelighed på rekordtid. Ingen diskussioner frem og tilbage, ingen møjsommelige og kedsommelige meningsdannende møder i store fora. Ingen "Ja, men". Ingen "Hør her", og ingen "Jeg har tænkt på". Ingen "Jeg kender én, der har hørt fra én, at det ville være bedre på en anden måde".

Det er fantastiske forhold for sådan én som mig. At tage ansvar, træffe beslutninger, gennemføre – som et hold. I grunden har VI altid arbejdet sådan, men i den nuværende situation har vi øget omdrejningstallet kraftigt og dermed reduceret reaktionstiden markant. Jeg siger ikke, at de store æder de små, men de hurtige kommer før de langsomme...

Misforstå mig ikke, den økonomiske krise er slem, og virussen er en katastrofe. Det kan jeg grundliggende ikke ændre noget på, men herfra, hvor jeg står, kan jeg yde mit bedste og gøre det, der skal gøres. Nogle kalder mig "Kribek"... En forkortelse for "Krisebekæmper". Det kan jeg godt lide. Jeg har også hørt "Optimist Prime" – ja, jeg er optimistisk, og jeg tror på det gode og det positive, på det konstruktive og det smukke. Jeg vil ikke slutte mig til dommedagsprofeterne og heller ikke tilslutte mig det klagekor, man nu kan høre overalt. For at klare sig gennem kriser, må man først arbejde en masse – og ikke beklage sig en masse. Det samme gælder i øvrigt for succes...

Jeg glæder mig meget over vores fælles arbejde. Tænke og gøre. Skabe og realisere. Ikke blive ved med at stille spørgsmål, men bare gå i gang. Med alle kræfter, med al lidenskab og med al lyst. Kun entusiasme og begejstring kan gøre en til et fyrtårn. Og vi er et fyrtårn for vores branche og måske endda for hele det tyske erhvervsliv. Om et par måneder vil denne tid være forbi – en meget intens tid med kreativ skabelse af nyt. En tid, hvor der blev prioriteret rigtigt. En tid, hvor samfundet står sammen, og folk igen rykker sammen...

Jeg frygter næsten allerede for den tid, hvor denne ekstreme skabelsesfase igen er forbi – og hvor egoismen igen fortrænger empatien... Jeg håber, at vi ikke falder alt for meget tilbage i rutinen og de sædvanlige negative adfærdsmønstre, hvor der altid med et "ja, men" henvises til noget eller gives udtryk for betænkeligheder om, at noget – som man dog ikke helt ved, hvad er – måske kunne tale imod det. Hellere se mod fremtiden med håb og så også gøre noget end altid kun at se sort på tingene og vide alting bedre.

Jeg har altid elsket mit arbejdet, men i de sidste par uger er glæden steget med 100 %. Jeg er i mit rette element. Vi flytter noget, vi skaber, vi yder, vi bliver brugt, vi gør nytte og vi skaber værdi. Vi kommer i topform. Det er en utroligt god fornemmelse. Det er jeg taknemmelig for. Vi er nødt til at acceptere det, vi ikke kan ændre. Men de ting, vi kan ændre, skal vi arbejde med for fuld kraft. En dejlig opgave midt i denne sundhedsmæssige og økonomiske krise, der har ramt hele verden. Der bliver snakket mindre og i stedet lavet mere.

De sædvanlige "followers" er heller ikke så fremtrædende mere: Skattevæsnet, arbejdsforsikringsselskaber, arbejdstilsynet, andre myndigheder og interne og eksterne bureaukrater... Persondataforordningen gælder stadig, men den hersker ikke længere over alt. Mapperne med compliance-regler er heller ikke blevet tykkere i de sidste to måneder... Alt i alt er arbejdet dejligt uforstyrret, målrettet og hurtigt klaret. Med fokus på det vigtigste og ikke på det uvæsentlige. Tid til at blomstre op og til at give alt. Nu handler det om det vigtigste i livet – om menneskers overlevelse og sundhed og i lige så høj grad om virksomhedernes og deres arbejdspladsers overlevelse.

 

Jeres

Ernst Prost

Direktør