Kastreret hankat

I dagens rundskrivelse til kollegaerne kritiserer Ernst Prost de mennesker, der ikke selv tager ansvar, men som mener at vide præcis, hvad andre gør forkert.

Kære rejsekammerater

 

Det er måske 35 eller 40 år siden, at vi havde Manfred Maus som gæst i Marketing Club Augsburg. Sammen med to andre herrer havde han grundlagt OBI... Jeg sad naturligvis på forreste række med spidset blyant og masser af papir. Her kunne jeg lære noget! Min blok var fuld, og spørgetimen begyndte. "Mit navn er Dr. Dippel fra Dippel & Partner. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor De ikke gjorde det hele helt anderledes. Det ville jo have været meget bedre, hvis De havde gjort sådan på en helt anden måde, er De ikke enig, hr. Maus?" Jeg tabte både blyant og underkæbe. Der blev også pludselig ret stille i salen. Hr. Maus stirrede et stykke tid på den særdeles velklædte dr. Dippel og sagde så: "De må være virksomhedsrådgiver." "Korrekt. Dr. Dippel, strategisk virksomhedsrådgivning hos Dippel & Partner." "Undskyld mig, men de lyder som en kastreret hankat. De ved ganske vist, hvordan man gør, men De kan ikke." ...  Bum – Manfred Maus havde talt...  Det glemmer jeg aldrig, og hver gang, jeg møder en klogeåge på min vej, tænker jeg på den historie.

En lignende oplevelse havde jeg for mange år siden i USA. Gary Boyd – vores første sælger – og jeg stod i Las Vegas på vores messestand ved SEMA-udstillingen. Den var ikke særlig stor, snarere lille. Vi havde heller ikke nogen USP (unique selling point = unik fordel), men for første gang kunne vi tilbyde Liqui Moly motorolie i USA. Wow! Gary sagde: "No chance, Mr. Prost. We are too expensive". – Nu havde vi en USP. Vi lavede et skilt. "The most expensive oil in the U.S. but from Germany". Denne historie er dog en sidebemærkning. I dag handler det jo om klogeåger og ikke om pionerer... På messens anden dag kom to herrer af førstnævnte kategori og forklarede Gary og mig, hvad vi gjorde forkert, hvad vi skulle gøre helt anderledes, og hvad der i det hele taget var meget bedre end det, vi havde gang i. Gary, en solbrun californier af mærket Dream Boy, lyttede et stykke tid til det, som herrerne fra Boston havde at sige, og spurgte så meget høfligt: "When you are so clever, why aren’t you so rich?" Det er en af de skakmat-sætninger, jeg aldrig kommer til at glemme.

Tak Gary Boyd, tak Manfred Maus.

 

Jeg ønsker os alle en sund, glædelig og succesrig uge!

Jeres

Ernst Prost

Direktør