Jeg havde dem allesammen :)

LIQUI MOLY-direktør Ernst Prost om presse- og ytringsfrihed

Kære kollegaer

Jeg havde dem allesammen :) :), eller de havde mig.... Fra Playboy til BILD-Zeitung. Fra WirtschaftsWoche til Junge Freiheit. Fra Südwest Presse til Capital, Focus og et par tv-stationer. For mig er det hver gang en lærerig og samtidig glædelig oplevelse at udveksle meninger med redaktører og journalister om TIDEN og om VERDEN og naturligvis om LIQUI MOLY. Hver gang er jeg spændt som en flitsbue ved tanken om, hvilken bue spørgeren vil spænde fra "A som akne" til "S som sønderrive". Min akne er indiskutabel – arrene mit bevis – men grundene til, at jeg sommetider sønderrives, er absolut en samtale eller en nærmere undersøgelse værd. Især af hvem og fra hvilken side jeg angribes.....

Og dog: For tiden klarer jeg mig meget godt :)

Utroligt, hvad talentfulde journalister kan få ud af mig med kloge spørgsmål og god forberedelse. Tal, data, fakta, virksomhedsøkonomiske parametre, omsætning og udbytte er naturligvis altid interessante. Men her handler det kun om det synlige, det, der kan måles og tælles, om den 1/10 af isbjerget over vandet. Til sagens kerne går det altid, når min samtalepartner borer dybere og dybere i min fortid, i min sjæl, i min verdensanskuelse. Så handler det om det væsentlige. Nemlig om de usynlige 9/10 af isbjerget under vandet. Så er det sjovt. Endnu bedre er det, når snedige spørgsmål tvinger mig til dybsindig eftertanke og får mig til at fare forskrækket op i min tænkeboble. Det er ikke sjældent sket, at jeg af den grund var nødt til, eller rettere sagt fik lov til at korrigere vores kurs og tænke nye veje. Impulser, som jeg er en seriøs interviewer meget taknemmelig for.

Under alt dette arbejde med pressen er det vigtigt for mig at forblive tro mod mig selv, ikke at forstille mig. Derfor er mine holdningskarakterer 1.000 gange vigtigere for mig end standpunktskarakterer, nogen giver mig. Holdning versus konformitet! Pressefriheden er af stor værdi, ligesom ytringsfriheden. To sider af den samme medalje. Holdning er, når man siger noget bevidst og samtidig accepterer pludselig at stå midt i en shitstorm fra dem, som det ikke passer, hvad man siger. Ytringsfrihed, ligesom alle vores fundamentale rettigheder, er baseret på respekt for den andens mening, den andens tro og den andens levevis. Det ville være slemt, hvis man ikke mere tør sige noget, bare fordi man er bange. Sådan har vi haft det engang, og sådan er det desværre også i dag i mange andre lande. Sommetider læser jeg om et angiveligt delt samfund. Undskyld, et samfund vil altid være delt og ikke en uniformeret, ensrettet „menneskemasse“.

Gudskelov har vi mangfoldigheden. Det modsatte er enfoldighed.... Man skal kunne leve med, at andre mennesker er anderledes, tænker anderledes og handler anderledes. Det forstår jeg også under demokrati. Pressen er en vigtig del af vores liberale samfund. Derfor elsker jeg arbejdet med redaktører og journalister. Også når jeg sommetider må stå på mål for kritik :)

Spot, ondskabsfuldhed, hetz og menneskeforagt vil en god journalist dog aldrig gøre brug af. Tværtimod! En avis laver man med kærlighed og ikke med had - for sprog former tanken, og tanken er det første skridt mod handling.... En af de største, i mellemtiden desværre afdøde mestre i det skrivende håndværk har engang sagt til mig, hvad der ud over søgningen efter den absolutte sandhed leder ham mest i hans reportager om andre mennesker: Det er principperne værdighed, ære, respekt, anstand og tolerance. - Den perfekte udrustning til at komme godt gennem livet med hinanden på uden at gøre andre mennesker ondt eller såre dem. For det er netop det, et samfund handler om. Ikke om at sætte sit eget radikalt igennem, men om kærlig forståelse.

De bedste hilsner

Jeres 

Ernst Prost