"Dividender og arbejdsfordeling? Hvordan passer det sammen? Den eneste værdi, der kan ofres i en krise, er overskuddet"

Direktør Ernst Prost med et angreb på "ukontrolleret kapitalisme" og et forsvar for social markedsøkonomi

Kære medarbejdere, kære kollegaer!

Jeg skrev det allerede i sidste uge til pressen, og nu kom der også lige et kort bidrag til ARD's Mittagsmagazin: I visse dele af erhvervslivet uddeles der i øjeblikket store gevinster gennem udbetaling af dividende – men samtidig tager de imod offentlige penge! Det er grimt at se på. Uartigt og uanstændigt er det. Så bliver den profitliderlige side af den ukontrollerede kapitalisme synlig. Man kan jo ikke med den ene hånd indkassere penge for arbejdsfordeling eller anden statsstøtte, mens med den anden samtidig uddeler millioner og milliarder euro til investorerne.

Ansvarsfulde virksomhedsledere holder nu på pengene og deler dem ikke ud til aktionærer, institutionelle kapitalforvaltere og hovedaktionærer i milliardklassen. Tiderne er efter den seneste statusdag den 31.12. blevet markant hårdere. Cash er nu king. Derfor er det bedre at lade overskuddet blive i virksomheden. Alt andet er ufornuftigt. Og det er uforskammet – og også imod alle forretningsregler – at uddele sidste års overskud og samtidig indkassere skattepenge. I Frankrig er det f.eks. forbudt ved lov. Hvis man vil have offentlig hjælp, det vil sige skattepenge, må man ikke samtidig udbetale dividende.

Hvis man her i landet ikke vil gå tiggergang til staten, men i stedet vil lade sig redde af bankerne, kan man også kun gøre det, hvis man giver afkald på udbetaling af dividende. Der er cheferne for pengeinstitutterne opmærksomme... Og anderledes kan det jo heller ikke være. 
Penge til arbejdsfordeling fra staten er et vidunderligt instrument til at forhindre arbejdsløshed. Men det må ikke blive misbrugt til at sænke virksomhedernes lønomkostninger og dermed sikre den personlige indtjening. Arbejdsfordeling betales også med skattepenge!

Gud ske tak og lov for at vi som en familieejet mellemstor virksomhed (den såkaldte rygrad i den tyske økonomi) i langt højere grad er forpligtet af mennesker end kapital. Her handler det om ansvar for mennesker, arbejdspladser, samfundet og landet, ikke om skamløs profitmaksimering! Som jeg allerede besluttede under den seneste krise for 12 år siden: "Vi vil hverken spare på vores medarbejdere eller vores koncepter og heller ikke på vores fremtid. Den eneste værdi, der kan ofres i en krise, er overskuddet."  Hvis jeg sagde sådan noget på en aktionærforsamling, ville jeg sikkert hurtigt blive smidt ned af scenen, og mit job ville også være i fare.

Jeg har altid fundet det perverst, at aktiekurserne stiger, når direktionen annoncerer afskedigelser. Så kan det ikke undre, at mange mennesker giver denne måde at drive virksomhed på fingeren. Især dem, der nu uforskyldt har mistet jobbet og må klare sig på understøttelse. I forbindelse med en trangsundersøgelse skal man klæde sig helt af, før man får bare en eneste euro fra staten, og man skal bruge sin egen formue – også selvom det er den sidste reserve. Der er ikke noget med med den hånd at uddele overskud/dividender og med den anden samtidig indkassere understøttelse... Og jo, det kan godt sammenlignes. Begge dele handler om skattepenge.

Enhver, der køber aktier, vil gerne tjene penge – på kursen og på dividender. Det kan man ikke sige noget til, tværtimod. Men hvis vil have muligheden for gevinst på virksomheder, må man også løbe risikoen. Derfor kan man ikke bare privatisere overskuddet i de gode år og socialisere tabet i de dårlige år, det vil sige inddrage samfundet. Det vil mange naturligvis gerne – det er tydeligt. Derfor kan man heller ikke bare tale dem til rette, det kræver lovgivning. Ingen bank i denne verden låner penge ud til virksomheder og ser til, mens de samme penge rygere videre i lommerne på aktionærerne i form af dividende. Staten kunne undtagelsesvist tage ved lære af bankerne i den forbindelse.

Jeg er entydigt imod enhver form for ukontrolleret kapitalisme som ren pengemaskine – i stedet er jeg for den frie sociale markedsøkonomi. Trykket ligger på fri og endnu mere på social. I enhver krise bliver det synligt, hvor man står.

Og naturligvis har hverken svindlere eller bedragere indført arbejdsfordeling, og forbrydere bliver ikke pludselig anstændige, bare fordi der er dukket en coronavirus op. Tværtimod, som man kan se og læse er det øjeblikket især dem, der beriger sig uretmæssigt eller sågar på kriminel vis, der er aktive. Jeg håber virkelig, at dem i vores land, der nu fordeler de store penge, også sørger for, at disse penge havner i de rigtige hænder – i de hænder, der har brug for dem. Jeg håber også, at enhver form for svig med støtte eller uretmæssig berigelse på baggrund af hjælpepakker til bekæmpelse af coronakrisen bliver retsforfulgt.

Det er jo ikke økonomiministerens eller finansministerens penge, vi taler om. Det er skattepenge, som vi allesammen skal være med til at tjene ind igen. Det er vores penge... Koncerner i milliardklassen, der nu gerne vil udbetale overskud, må gerne gøre det – men de skal holde fingrene fra vores penge, skattepengene! 

Den gæld, vi stifter nu for at løse krisen, skal vores børn betale tilbage. Eller sågar deres børn, hvis vi ikke passer på! Det er en opgave for hele samfundet og især for erhvervslivet at sørge for, at dette gældsbjerg ikke bliver større end højst nødvendigt. Det er et spørgsmål, som en enhver anstændig købmand må stille sig selv – om han i denne tid skal stikke snablen i statskassen eller lade være.

Jeres 

Ernst Prost