„Bandeord er sjælens afføring“

LIQUI MOLY-direktør Ernst Prost om at tage energisk fat i stedet for at skjule sig i frygt

Kære kollegaer,

kære rejsekammerater

Hvis bandeord er sjælens afføring, så har jeg en fremragende fordøjelse :-) Nej, jeg skal ikke brænde inde med noget. Det ville jo være en belastning for min sjæl... Denne krise afslører jo allerede alt. Tre gange om dagen kommer jeg til at tænke på dette ordsprog: I nøden skal man kende sine venner. Der kan man blive overrasket både den ene og den anden vej... Man kan også hver eneste dag observere, hvordan godheden og viljen til at hjælpe vokser, der hvor faren tager til. Nogen vokser med opgaven, de tager fat, hjælper og yder deres helt personlige bidrag til at overvinde denne krise og hjælpe andre mennesker.

Man ser dog ikke altid dem med de stærkeste arme og de bredeste skuldre (og den tykke pengepung) stå forrest ved fronten, som de egentlig burde, men i stedet dem med de store hjerter, som Vorherre har begunstiget med empati og medfølelse, med skaberkraft og ansvarlighed. Nogen kan i krisetider dog ikke helt lade være med først at tænke på dem selv, derefter på dem selv og til sidst på dem selv. Sådan var det sikkert også på Titanic... Vi er ikke noget skib, men en virksomhed med 1.000 mennesker ombord – mandskabet – og nogle 10.000 passagerer – vores kunder, vores forretnings-VENNER...

Vi oplever hård sø, men ikke slagside. Vi har modvind, men det er ikke nyt for os. Måske skal vi lægge flere kræfter i årerne – det skal vi faktisk med garanti. Så gør vi det. Vi skal sandsynligvis også øse, der hvor vandet trænger ind. Og hvad så? Det er heller ikke noget problem! Men vi gør ikke redningsbådene klar. Og her gælder ikke "red sig, hvem der kan", og vi råber slet ikke "mand over bord". Det ligger bare ikke til os. Hellere bande af et godt hjerte og tage hårdt fat end at tage flugten.

Hvornår har I sidst set eller hørt noget til vores konkurrenter? De er alle gået i dækning på hjemmekontoret eller med arbejdsfordeling. Den eneste, der er på arbejde, er telefonsvareren... Fremragende! Jeg havde ikke ventet andet, og en multinational storkoncern er heller ikke i stand til andet. Det er det rigtige tidspunkt til og en enestående chance for en storoffensiv mod vores konkurrenter!!! De går jo også i dækning i normale tider og er bange for at gøre noget forkert. Vi kan derimod nu gå rigtig i gang og sætte trumf på. Vi kan give gas, og vi kan vise, at vi som virksomhed tager vores opgave i og for samfundet alvorlig. Vi er blandt de bedste til at sælge, men vi er også blandt de bedste til at hjælpe. Der stikker ikke nogen kalkule bag – det er vores natur. Jeg ser, hvordan vi hver eneste dag giver vores allerbedste med alle fibre i vores hjerter, vores sjæle og vores hjerner. Penge, arbejdskraft og medfølelse. Anderledes hverken kan eller må det være. Hvis man ligger på sofaen nu og venter på, at alt bliver godt igen, så har man slet ikke forstået, hvad en virksomheds formål overhovedet er, og hvad der egentlig skaber et menneske.

Nogle taler om økonomien på den ene side og borgerne på den anden. Det billede passer ikke. Borgerne er økonomien, og økonomien består af borgere. Se på andre lande, hvor stor smerte det påfører menneskene, hvis økonomien bryder sammen. En fungerende og kontrolleret økonomi er kilden til velstand, sikkerhed og sundhed for folket. Jeg forlanger ikke mere af andre, end jeg forlanger af mig selv. Vi skal nu tjene økonomien og dermed menneskene – i Tyskland og i alle de lande, hvor vores kunder og venner bor og arbejder. To tredjedele af vores omsætning laver vi på vores eksport uden for Tyskland. Her kan man ikke bare tage, man skal også give! Det er det mindste, vi 1.000 nu bør, kan, må og skal gøre. Jeg regner med jer – lige som i de sidste 30 år. Og I kan regne med mig!

 

Jeres

Ernst Prost

Direktør