• 16-04-2020
  • Corona-Krise

"Nyde, nyde, nyde"

Ernst Prost forklarer her, hvorfor virksomheden netop nu går anticyklisk frem og investerer i "markeder, mennesker og vores mærke

Kære partnere, medarbejdere og mednydere!

Jeg er jo af den gamle skole. Nærmest et fossil eller i hvert fald på vej til at uddø. Jeg begyndte i lære som mekaniker med en 45-timers arbejdsuge og 80 D-mark om måneden. År senere fik jeg ganske vist flere penge, men arbejdstiden blev snarere længere end kortere. Man ville jo gerne drive det til noget og få det bedre... Det var helt almindeligt at arbejde til middag nytårsaften og juleaften. Og der var ikke noget med at ønske glædelig jul og nytår allerede fra midten af november. Fredag var en helt almindelig arbejdsdag, og man havde tre ugers ferie.

For de unge lyder det måske som det rene slaveri eller i hvert fald som en ekstrem uligevægt i ens work-life-balance. Nyde, slappe af, hvile ud, komme sig, komme væk fra arbejdet, finde sig selv, lange weekender og korte arbejdsuger og så stadig klage over den stressende arbejdsuge på fire og en halv dag. Er arbejdet virkelig så forfærdeligt, at man altid skal skære ned på det? Det ville være trist og forkert. Hvad skulle man så slappe af for, og hvad skulle man nyde? Arbejde giver tilfredshed, anerkendelse, selvbekræftelse og den gode følelse af at yde noget.

Jeg mener endda, at arbejde hører til i et meningsfyldt liv. Spørg bare en arbejdsløs – helt uafhængigt af de penge og sociale kontakter, som man får gennem arbejdet. Hvis det kun er fritiden, der er hellig, og det modsatte opfattes som slid og slæb eller noget dårligt, hænger det jo slet ikke sammen. Er det meningsfyldt at kede sig? Jeg bryder mig ikke om denne form for work-life-balance. Den er forkert. Som om liv og arbejde er hinandens modsætninger.

Arbejdet er en del af livet. En vigtig del. Jeg ønsker for alle mennesker, at de har et arbejde, der giver mening for dem, der giver dem glæde og er sjovt. Arbejde er meningsfyldt – også for andre mennesker og for fællesskabet (tænk bare på plejefagene). Forholdet og tidsforbruget skal naturligvis passe. Derfor har jeg også konsekvent nedlagt forbud mod overarbejde.

I mine vilde år ventede jeg altid på, at vores konkurrenter nød en lang weekend, holdt ferie eller af en eller anden grund ikke var til stede, og deres "borg" derfor var ubevogtet og forladt. Vi forstod altid at udnytte disse øjeblikke. Når konkurrenterne holdt ferie, gav vi kunderne de bedste tilbud. På nogle helligdage afholdt vi overraskende kampagner og aktiviteter og kunne dermed udnytte det tidsmæssige forspring. Når de andre var tilbage på arbejdet, havde vi allerede nået vores mål. Jeg elsker stadig denne taktik, hvor vi med et overraskende skaktræk opnår en fordel, mens modstanderen er fraværende.

Også i denne krise følger vi disse regler. Det er skørt: De fleste går i dækning, reducerer budgettet og lægger alle mulige aktiviteter på is eller gemmer sig derhjemme og venter, til det hele er overstået. VI gør det modsatte, vi udnytter de muligheder, der gemmer sig i enhver krise, går anticyklisk frem og investerer netop nu i markeder, mennesker og vores mærke.

200 tv-reklamer oveni... Alene denne overraskelseseffekt er meget værd! Nu gælder det, venner! Lad os udnytte fordelen, også den tidsmæssige, og overraskelsesmomentet. Lad os få det bedste ud af det, vi gør lige nu. Så kan vi altid nyde senere, når vi har vundet kampen.

Med handlekraftige og glade hilsner

Jeres

Ernst Prost

Direktør