Wähle ein anderes Land oder eine andere Region, um Inhalte für deinen Standort zu sehen. Select another country or region to see content for your location. Seleccione otro país o región para ver el contenido de su ubicación. Selecteer een ander land of een andere regio om de inhoud van uw locatie te zien. Vælg et andet land eller område for at se indhold, der er specifikt for din placering. Voit katsoa paikallista sisältöä valitsemalla jonkin toisen maan tai alueen. Choisissez un pays ou une région pour afficher le contenu spécifique à votre emplacement géographique. Επίλεξε μια άλλη χώρα ή περιοχή, για να δεις περιεχόμενο σχετικό με την. Scegli il Paese o territorio in cui sei per vedere i contenuti locali. 別の国または地域を選択して、あなたの場所のコンテンツを表示してください。 Velg et annet land eller region for å se innhold som gjelder der. Escolha para ver conteúdos específicos noutro país ou região. Välj ett annat land eller område för att se det innehåll som finns där. Konumunuza özel içerikleri görmek yapmak için başka bir ülkeyi veya bölgeyi seçin. Chọn quốc gia hoặc khu vực khác để xem nội dung cho địa điểm của bạn

Diese Box wird angezeigt, da die Seitensprache nicht mit einer den Browsersprachen übereinstimmt.

Close



"Hold nu mund – det er irriterende!"

Den "menneskelige kreativitet og opfindertrang" har hidtil ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed i diverse forudsigelser, forklarer Ernst Prost.

Kære kollegaer

Når jeg læser og hører, hvad økonomiske eksperter, teoretikere, selvudnævnte eksperter og vores politikere – og hvem der nu ellers ser sig nødsaget til at udtale sig – har at sige om vores økonomiske fremtid, vender det sig i min mave. "Den største krise siden Alexander den Store", "Den største nedtur nogensinde". Det er klart, at det ikke bliver bedre lige med det samme, og enhver kan sige sig selv, at bruttonationalproduktet sandsynligvis også vil falde i forhold til de senere år. Men det er svindel og humbug at påstå, at man kan forudsige faldet i bruttonationalindkomsten og den stigende arbejdsløshed ned til decimaler. Eksperterne ved jo heller ikke noget med sikkerhed! Ellers ville de jo ikke hele tiden komme frem til forskellige prognoser og holdninger. Jeg har sagt det i årtier: "Konjunktur er ikke det, der sker, og hvad smarte typer forudser, men det erhvervslivet gør med virksomhederne og medarbejderne." Trykket ligger på "gør", ikke på "kigge i glaskuglen". Og selvom nedgangs- og nedtursprognoserne kan virke nok så luftige og forkerte, så formår de altid at gøre folk usikre og nervøse. Hvordan kan de få sig selv til det? Hvad er formålet?

Ethvert fjols ved, at økonomi i høj grad handler om psykologi, og hvis et par selvudnævnte, sagkyndige overeksperter så forudser vestens fuldstændige eller delvise undergang, kan det ikke overraske, at folk holder op med at forbruge, og at virksomhederne derfor holder op med at investere. Det er negative selvopfyldende profetier, der desværre er med til at snakke nedturen op. Jeg kræver ikke, at alle skal beskrive situationen mere rosenrødt , end den er, man det hjælper jo heller ikke at male fanden på væggen. Og så skal vi hele tiden høre på de voldsomme og apokalyptiske formuleringer. De kunne lige så godt sige: "Enden er nær!". Det lader til, at eksperterne gerne vil overgå hinanden med mere og mere drastiske forudsigelser...

Hold nu bare mund, og se på, hvad virksomhederne, håndværkerne, virksomhedsejerne, de ansatte og arbejderne gør. Prognoserne stemmer jo heller ikke i almindelige tider. Når man i slutningen af året ser tilbage, er det tydeligt, hvor upræcise samtlige forudsigelser har været. Hvem siger, at folk efter tvangsindespærringen ikke har dobbelt så meget lyst til at forbruge, til at gå på restaurant, café, i biografen, købe nye biler og tage på ferie? Hvem siger, at der ikke kommer nye teknologier, nye arbejdsmåder og nye markeder til efter denne krise, som skaber et nyt opsving og øger bruttonationalindkomsten i stedet for at skyde den i sænk? Disse forudsigelser er ingenting værd, fordi de glemmer de dynamiske komponenter i en stabil og robust samfundsøkonomi: Nemlig den menneskelige kreativitet og opfindertrang. Hvem gavner det at høre, at vi er på vej ind i den største krise nogensinde? Netop – ingen. Det gælder først og fremmest om at skabe frygt... Så kære markedsanalytikere og institutledere – hold nu bare mund. Lad nu os virksomhedsejere, håndværkere, arbejdere, ansatte og selvstændige i fred til at gøre vores arbejde. De er velkomne til om et par måneder at forklare os, hvorfor deres daværende negative forudsigelser om vores økonomiske udvikling var forkerte. Men hold nu venligst op med hver eneste dag at udbasunere nye ulykkesbudskaber over landet. Det er irriterende og skadeligt!

De bedste hilsner

Ernst Prost


Danmark