• 15-03-2022

LIQUI MOLY gør olieskift på automatgearkasser endnu nemmere

Smøremiddeleksperten præsenterer med Gear Tronic III den nyeste generation af det succesfulde værkstedskoncept

For blot få år siden var olieskift på automatgearkasser noget besværligt og kompliceret. Med Gear Tronic baner den tyske olie- og additivspecialist LIQUI MOLY vejen for et fuldautomatisk olieskift på transmissioner med koblingsomformer, CVT og DSG. Den nyeste udstyrsgeneration, Gear Tronic III, gør dette arbejde endnu nemmere og mere effektivt.

På verdensplan vokser andelen af biler med automatgear. Også i lande, hvor det manuelle gearskifte har været meget udbredt, er automatgear på vej tilbage. Og ligesom populariteten af dette gearkassekoncept stiger, gør servicebehovet det også. Eksperter fra den tyske automobilklub ADAC anbefaler et olieskift inklusive olieskylning for hver 100.000 kilometer. "Vi har udviklet konceptet Gear Tronic til værksteder og har løbende optimeret det", siger David Kaiser. Han leder afdelingen for forskning og udvikling hos LIQUI MOLY.

Den nye Gear Tronic III-enhed stråler med en række forbedringer i forhold til sin forgænger: Et robust 7" touch-farvedisplay med optimeret visning giver et bedre overblik. Her vises også arbejdsinstruktionerne, inklusive de rigtige adaptere og billeder fra praksis til køretøjstilslutningerne. David Kaiser: "Den komplette køretøjsdatabase med mere end 2000 køretøjsmodeller og alle oplysninger er nu omfattet i apparatet. Yderligere datamedier og tilmeldinger til andre systemer hører fortiden til." Det forenkler og fremskynder arbejdet.

Netværk er også værdifuldt på andre måder : Servicedataene kan sendes direkte til printeren eller til værkstedets e-mailadresse via WLAN. Og fremover vil der også automatisk blive installeret regelmæssige og gratis opdateringer via internettet.

Ikke kun dataflowet er optimeret, men også smøremidlets: Drypbakken er gjort 4,6 liter større, og afløbet er gjort bredere.

Den tredje generation adskiller sig markant fra den anden. Grå blev til sort. "Det er nemmere at holde rent", siger David Kaiser. "Desuden er sort farven på vores Pro-Line-produktserie til professionelle brugere. Dermed passer den nye udgave perfekt ind i billedet."

LIQUI MOLY lancerede Gear Tronic i 2015. Tre år senere fulgte den anden version – begge bestsellere. Der er flere tusinde enheder i brug verden over. "Det er ikke til at komme udenom, for værkstederne kan dermed udvide deres servicetilbud med olieskift på automatgearkasser", fortæller udviklingschefen for LIQUI MOLY.

"Anskaffelsen har hurtigt tjent sig hjem", udtaler David Kaiser. "For ligesom med motorolie er det også vigtigt at skifte gearolie. Ellers er der ud over ukomfortabelt gearskifte også risiko for øget slitage. Hvis olien ikke skiftes rettidigt, kan snavs og metalrester forårsage dyre mekaniske skader i mekatronikken og i geardelen."

Peter Szarafinski
Head of Media Relations International
Telefon:
+49 731 1420-189
Fax:
+49 731 1420-82
E-mail:
peter.​szarafinski@​liqui-​moly.de