• 19-03-2020
  • Virksomhed

LIQUI MOLY trodser corona: bonus til alle medarbejdere i stedet for arbejdsfordeling

Direktør Ernst Prost takker medarbejderne for deres engagement og er optimistisk

Marts 2020 – usædvanlige tider kræver usædvanlige tiltag. Den tyske olie- og additivspecialist LIQUI MOLY reagerer ikke på coronakrisen med arbejdsfordeling eller afskedigelser, men udbetaler i stedet en bonus på 1.000 euro til samtlige medarbejdere. Dette plaster på såret skal ses som en tak til alle medarbejdere for deres indsats fra direktør Ernst Prost.

Stort set hele administrationen hos LIQUI MOLY arbejder nu hjemme. På denne måde beskyttes den enkelte medarbejder, samtidig med at produktionen holdes i gang. Medarbejderne håndterede dette skift til hjemmekontoret med stor iver og improvisationsevne.

"I dag er vi langt hen ad vejen i stand til at sikre, at alle virksomhedens afdelinger behersker balancegangen mellem at forebygge smittefaren og fortsætte arbejdet", skrev Ernst Prost til medarbejderne. "Jeg kan forestille mig, at de aktuelle omstændigheder ikke bare udfordrer jer på tid, men også økonomisk. Jeg vil derfor tillade mig at lægge 1000 euro brutto oven i den næste lønudbetaling – så at sige som et økonomisk plaster på coronasåret."

Mens andre virksomheder skal organisere arbejdsfordeling eller overvejer afskedigelser, går LIQUI MOLYs chef den modsatte vej. "Vi er også ramt af den aktuelle udvikling, og de økonomiske konsekvenser bliver voldsomme. Netop derfor skal vi bidrage med vores viden og forstand, vores engagement og flid og først og fremmest med mod og optimisme til at løse denne krise."

Alle medarbejdere i hele verden får den samme bonus, både afdelingslederen i Tyskland og lagermedarbejderen i Sydafrika. "I det meste af verden er de økonomiske konsekvenser mere alvorlige, fordi det sociale netværk er svagere eller helt mangler", siger Ernst Prost. Med denne gestus ønsker han at sende et signal til den globale LIQUI MOLY-familie og samtidig stille de penge til rådighed, som der er så stort behov for. "Desuden har økonomien i høj grad brug for, at der bliver brugt penge, så arbejdspladser kan bevares."

Ernst Prost glæder sig over fællesskabsånden i virksomheden: "Det er fantastisk at se, hvordan vi i sådan en situation rykker sammen, uanfægtet fortsætter vores arbejde og i fællesskab arbejdet mod det samme mål."