December 2017 – LIQUI MOLY får ny ejer.Til årsskiftet sælger administrerende direktør Ernst Prost sine virksomhedsandele til Würth-gruppen.„Dermed sikrer jeg LIQUI MOLY's fortsatte eksistens, når den tid kommer, hvor jeg ikke selv længere står ved roret“, siger Ernst Prost.Han er forsat direktør for koncernen.
LIQUI MOLY er kernesund: Høj egenkapitalkvote og igen i år en ny omsætningsrekord. „Jeg ville i ro og mag træffe vores forholdsregler, når det går os godt, så vi ikke skal træffe beslutning under ugunstige omstændigheder“, sagde Ernst Prost.
Der er tale om en langvarig forbindelse til Würth-gruppen. I næsten 20 år har Würth-gruppen været en stille deltager hos LIQUI MOLY – og helt fra begyndelsen af været en sikring mod uforudselige situationer. Ganske vist er Würth-gruppen med over 70.000 medarbejdere og en omsætning på 12,5 milliarder euro langt større end LIQUI MOLY, men den er også et familiefirma. Ernst Prost: „Derfor ved jeg, at LIQUI MOLY er i gode hænder hos Würth-gruppen.“
Med undtagelse af ejerskiftet i baggrunden bliver der ikke ændret på noget. LIQUI MOLY er fortsat en selvstændig virksomhed inden for Würth-gruppen, Ernst Prost fortsætter som administrerende direktør, og for de ansatte sker der heller ingen ændringer. „De, der kender mig ved, at hos mig kommer partnerne i forreste række“, siger Ernst Prost. „Der ville jo heller ikke være nogen mening i at ændre ved den succeskurs, vi har fulgt i de seneste år. Det fortsætter akkurat som hidtil – blot under et større tag, der giver mere beskyttelse.“