"Lamme lemminger?"

Kære kollegaer!

Noget bliver ikke mere rigtig eller forkert af, at mange eller få mennesker gør det ene eller andet – eller noget helt tredje... Når man skal vurdere, om noget er rigtig eller forkert, er det ikke nødvendigvis en hjælp af rette sig efter den offentlig opinion eller et fremherskende verdensbillede. Ofte høres og æres de "ensomme prædikanter i ørkenen" – men først efter, at de er blevet grint af... Det samme gælder i øvrigt for opfindere. Mennesket har det grundliggende svært med nye ting. Vi mennesker vil hellere bevare det velkendte og ikke ændre på noget. "Sådan har vi aldrig gjort det", "Det fungerede ikke tidligere!", "Det er der ingen andre, der gør!" – sådan lyder de sædvanlige udfald, når man skal undertrykke det nye og anderledes med henvisninger til fortiden, holdninger og flertal. Men hvis alle altid gør det samme, lider afveksling og mangfoldighed under idémangel og monotoni. Der kommer heller ingen ændringer/fornyelser/forbedringer uden opbrudsstemning og mod... Hellere mangfoldighed end enfoldighed! Det går ikke, det kan vi ikke! Og det er også tåbeligt at diskutere længe om det.

Den ensomme prædikant i ørkenen er et smukt billede. Præcis ligesom fisken, der svømmer mod strømmen. Man siger jo også, at kun døde fisk svømmer med strømmen. Det hører også med til en levende virksomhedskultur at forsøge sig. Hellere løbe risikoen for fiasko end slet ikke at turde noget. Verden er under forandring. Man er nødt til at ændre sig med den, hvis man ikke vil hægtes af. Utallige virksomheder, der har benægtet fremskridtet, ligger på erhvervshistoriens mødding. VI skal også hele tiden genopfinde os selv. Gå nye veje. Prøve nye ting af. Det er også en måde at være forudsigelig på – som en virksomhed, der altid har nye idéer... Læs vores nyeste udgave af Billeder og historier. Så ved I, hvad jeg mener.

Vi behøver jo ikke hver eneste dag opføre os som en Revoluzzer (hvorfor egentlig ikke?). Men det ville passe mig godt at forvalte lidt mindre og i stedet skabe mere. Vi har alle ansvaret for det. Ikke kun forsknings- og udviklingsafdelingen, og slet ikke kun politikere og ministerier. Det handler jo trods alt om vores alles fremtid. Og hvis man bekymrer sig om sin fremtid, skulle man hellere lægge bekymringerne til side og i stedet gøre sig tanker og få indfald om, hvordan vi i fællesskab kan skabe denne fremtid efter vores billede. Som virksomhed, som samfund og som samfundsøkonomi. Jeg bryder mig slet ikke om de bekymrede miner med henvisning til den åh, så usikre fremtid. Frygt lammer. Og de lammede kommer ikke ud af stedet.

VI har fortsat succes og tager fat!

Jeres

Ernst Prost